»hej det er Birgitte/kan du huske mig vi gik på hold sammen/jeg er på Radioavisen nu/undskyld jeg ringer så tidligt«
Eller:
»kronprinsen elsker min bløde tunge i numsen/kilde kilde kilde/jeg får en fin lille præmie klokken nitten/landets dygtigste håndværker/betaler sin regning med en permanent/hovedpine og bom
Eller ...
Ja, læs selv videre, det er iagttagelser fra en verden af politik, journalistik og - ifølge forlaget selv - magt og afmagt, der fylder den lille digtsamling, som Knud Brix debuterer med. Den debuterende har skrevet om dansk politik i 11 år, hvilket vel i sig selv kan siges at være noget af en bedrift, og hans særlige bedrift, hvad denne, hans første samling digte, angår, er, at den, forstår man, er skrevet på notesblokke og iPhone - oftest i toppen af det lille tårn i Proviantgården, med udsigt til Bibliotekshaven. Spontant nedskrevne ord, med andre ord, skrevet i et miljø, man kan beskylde for meget, men næppe for at være poetisk. Spontant nedskrevne ord, hvilket dog ikke nødvendigvis behøver stride mod selve den gode, digteriske praksis. Der er er jo ingen, der siger, at digte skal være skrevet på en bestemt måde og på et bestemt sted, vel?
Uanset hvad: Knud Brix har med sine ord fra en politisk virkelighed ramt noget, der godt kunne kaldes politisk poesi, hvis ikke det var, fordi begrebet allerede er optaget af anderledes hårdtslående verbale digteriske udtryk. Politisk poesi på en anden måde. Poesi, der på sin egen nøgterne, ret så kontante, men alligevel poetiske måde får sagt noget. Dels, måske, om Borgen og omegn. Dels, og nok mere, om digterens oplevelse af samme. Om den digter, der har udholdt mere end en halv snes år på Borgen, og som forståeligt nok er blevet lidt desillusioneret. Som her:
»alle hunde og forlig har fædre/selv hvis de er undfanget/med vold«.
Natfolden
Forfatter: Knud Brix. Sider: 68. Pris: 198 kroner. Forlag: Kronstork.
