Arbejderroman. Kollektivroman. Kærlighedsroman.
Jonas Eika Rasmussens »Lageret Huset Marie« er en mere end almindelig interessant debutbog, og den ambitiøst eksperimenterende roman bliver ekstra spændende, fordi den rammer efterårssæsonens åbning næsten som en programerklæring fra Lindhardt og Ringhof: Nu går Danmarks næststørste forlag for alvor ind i konkurrencen om de unge danske skønlitterære forfattere.
Nu vil forlaget vil være spiller på den særlige skønlitterære bane, der ligger et sted mellem stormagasinet Gyldendal og kvalitetsorienterede nicheforlag som Gladiator, Kronstork, Øverste Kirurgiske og Basilisk. Spændende, spændende! Og under alle omstændigheder værd at følge med opmærksomhed.
Som en invitation til den unge danske litteratur er udgivelsen af den 24-årige forfatters roman et godt valg. Jonas Eika Rasmussen har, helt i overensstemmelse med tidens litterære opskriftsbog, netop afsluttet sin uddannelse på Forfatterskolen, og hans roman forener de klart traditionelle elementer af generationssignalement og tidstypisk sædeskildring med en udtalt vilje til eksperimentel afprøvning af komposition og sprog. Flere døre slås op på samme tid.
Romanens titel angiver omhyggeligt de tre spor eller planer i hovedpersonen, Elias’, liv. Hans døgn er delt op mellem natarbejdet på Dansk Supermarkeds non food-lager uden for Aarhus, dagtimerne i det forfaldne, skimmelsvampsangrebne hus, der er beboet af en håndfuld skunkdyrkende og kreativt søgende unge mænd, og kærlighedstiden, som tilbringes sammen med den angstplagede Marie.
Spændende debut
En af de særlige styrker og kvaliteter i »Lageret Huset Marie« er det bevidste arbejde med kompositionen, hvor de forskellige spor følger hver deres logik og løber frem mod en slags fælles opløsning og afslutning på en livsfase.
Med størst nysgerrighed går man som læser til arbejdspladsafsnittene, og her folder forfatteren sig mest originalt ud. Lagerets industrigråhvide bygning ligger i Logistikparken, og alene navnet letter på låget til en særlig sprogkasse, fuld af omhyggeligt valgte gloser og nøjagtigt angivne mål:
»Under stålbroen som vi gik på, løb det store transportbånd i seks spor af én meters bredde beklædt med sort gummi. Det entrede hallen via en firkantet åbning i væggen femten meter til venstre for os og fortsatte hele vejen ned langs arbejdsdækkets hundrede meter. Med cirka fem meters mellemrum afgik to mindre transportbånd fra det sekssporede vinkelret mod venstre ned til hver af de tyve arbejdsstationer på dækket, hvor aftenholdet stod og pakkede deres sidste forsendelser.«
Jonas Eika Rasmussens arbejdspladsrealisme minder ikke så voldsomt meget om 70ernes danske arbejderlitteratur. Allerbedst kan stilen i virkeligheden beskrives med ordet »præcisionisme«, der griber tilbage til Henry Fords og samlebåndsproduktionens USA og til en bestemt retning inden for amerikansk billedkunst fra omkring 1930. Her dyrkede en gruppe malere med Charles Sheeler som vigtig forgrundsfigur en ekstrem omhu, orden og præcision i gengivelserne af fabrikker og industrilandskaber for på den måde at nærme sig industrikulturens egentlige væsen og hemmeligheder.
Sprogligt arbejder debutanten virkningsfuldt med kontrasterne mellem de forskellige livsspor, og skildringerne af det effektivt styrede arbejdsliv står i et slående modsætningsforhold til den poetisk flagrende lethed i beskrivelserne af den skrøbelige kærlighed til Marie. De indimellem løse sammenføjninger af de forskellige sekvenser og den til tider noget tunge brug af talesproget hører til bogens skønhedspletter. Som helhed er »Lageret Huset Marie« en både spændende og løfterig debut.
Titel: Lageret Huset Marie. Forfatter: Jonas Eika Rasmussen. Sider: 184. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
