Kim Fupz Aakesons og Siri Melchiors serie om Lili er en lille sensation på det danske bogmarked. Mats Leténs geniale Kaj-serie fra midten af 1990erne har nemlig indtil nu været det eneste reelle kvalitetstilbud til helt små børn fra halvandetårs alderen.
Teksternes fine enkelthed og dramaet i det nære har de to serier til fælles, men visuelt er Lili-bøgerne anderledes. Billedfladen er hvid, motivet tegnet i en løs og hurtig sort streg, med få farver og et satirisk overdrevet schwung. »Lili børster tænder« holdes i rødt, lyseblåt og bæbrunt. »Lili elsker mad« i grønt og klarrødt. Billederne er dynamiske, sprødt søde og »grimt sjusket« tegnede, som i enkle rids giver et forbløffende præcist og levende portræt af en energisk og opfindsom pige. Teksten siger én ting, billederne noget andet. Et effektfuldt samspil, der fremstiller Lili som (selv)bevidst og aktivt handlende - et »kompetent barn«, hverken pæn eller artig, men en fræk rod. Hun ved nok, hvad der er rigtigt, men hvorfor gøre det, når noget andet er meget sjovere? De korreksende pegefingre eller straffende konsekvenser er fraværende, ligesom de voksne er det. Lili agerer alene sammen med sin gode hjælper hunden. Derfor bliver der fest, når Lili børster tænder, og når hun spiser. Situationerne er såre genkendelige. »Kylling er bare for godt«, står der således, men kun fordi Lili så kan lave numre med hunden. I øvrigt ender maden som leg og på gulvet, lige indtil desserten, som gufles på få minutter. Lili-serien er et friskt pust!
