Lidt for ambitiøs Winslow

Bøger: »I hundenes vold« Det tog Don Winslow seks år at skrive sin roman, der ikke alene udpensler, hvorfor 30 års forfejlede narkokrige i Nordamerika er et direkte resultatet af, at USA havde mere travlt med at bekæmpe den røde fare og derfor indgik uhellige alliancer med narkobaroner syd for grænsen.

Foto: Scanpix

Bogen er også en forfærdende skildring af de menneskelige omkostninger i krigen. som læser opbygger man dog en vis immunitet overfor uhyrlighederne og midtvejs i romanen, hvor to børn bliver smidt ud fra en bro af narkomonstre, føler man sig næsten lige så afstumpet som dem, fordi det ikke ryster mere, end det gør. Narkokrøniken strækker sig fra halvfjerdserne og frem til i dag og fortælles gennem en amerikansk agent, en luksusluder, et mexicansk narkodynasti, en katolsk pater og En irer, der ved et tilfælde kommer ind i den amerikanske mafia. Alle kunne let have båret hver deres roman, men her må Winslow i sagens tjeneste ofte jappe sig gennem historierne for at nå det hele. Ærgerligt nok.