Legetøjssoldater i ægtesengen

Katarina den Store af Rusland og hendes liv med mægtige mænd får nyt liv i en murstenstyk bog. Den bygger på et enormt materiale fra hendes samtid og giver et billede af en frygtindgydende kvinde.

I 1743 forlod den 14-årige Sophie og hendes mor familiens beskedne fyrstelige hjem i Stettin og rejste til Sankt Petersborg. Den barnløse kejserinde Elisabeth ville skaffe sin nevø Peter en kone og kejserdømmet en arving, og Sophie lød som et godt valg, en køn, sund og uforfærdet pige.

Det sidste var også nødvendigt, for den sygeligt barnagtige Peter var ingen drømmemand. I ægteskabets første ni år rørte han ikke sin kone, men brugte ægtesengen til at stille legetøjssoldater op i. De børn, hun efterhånden fik, havde forskellige andre fædre. Ikke så sært, at da Peter efter Elisabeths død blev kejser, væltede hans kone og hendes folk ham hurtigt og tog magten.

Den utrolige historie om den begavede Sophie, som forstod at sno sig, skiftede navn, sprog og tro, blev mere russisk, end nogen havde forventet og endte som kejserinde Katarina den Store, er fortalt mange gange, men Robert K. Massie breder den ud igen på 624 overmåde udførlige sider. Han har et enormt materiale at bygge på, for Katarina skrev åbenhjertige erindringer, indtil hun blev 29 år, og utallige breve fra hende og de mange magtmennesker omkring hende er bevaret.

De giver et frygtindgydende billede af kejserinde Elisabeth, som alle med god grund var bange for. De afslører kejserhoffets intriger, løgne og hævnaktioner. De er fulde af detaljer om alt fra kjoler, fødsler og tandudtrækninger til politiske forhandlinger.

Katarina interesserede sig for tidens strømninger, hun blev ven med Voltaire og Diderot, hun havde sans – også økonomisk – for kunst og købte ind i Europa til sine pragtslotte. Men hun fik f. eks. også uddannet læger, oprettet et sygehusvæsen og indført koppevaccinering. Hendes historie er forrygende, og man forstår, at forfattere og filminstruktører bliver ved med at tage den op. Den første halvdel af Massies biografi er også meget underholdende. Senere blegner Katarina lidt i den europæiske storpolitik, men hun er der selvfølgelig. Altid i magtens centrum.