Alt er relativt og afhænger af øjnene, der ser. Både kunst, kærlighed og konflikt formes og forandres i forhold til omgivelser og omstændigheder, og i amerikanske Lauren Groffs ambitiøse »Skæbne og hævn« får sandheden om både det ene, det andet og det tredje en ny dimension, når vinklen skifter fra én synsvinkel til en anden. Det er både smukt og grumt, dragende og bedragende.
Fortællingen er umiddelbart enkel – den handler om et intenst kærlighedsforhold mellem en mand og en kvinde, om deres kunstneriske udfordringer, fiaskoer og triumfer og om newyorkerliv gennem flere årtier. Men efterhånden som nye synsvinkler lægges til, vokser historien sig stor og flertydig og vidunderligt inciterende.
Mathilde og Lancelot, kaldet Lotto, er studerende, da de møder hinanden og 14 dage efter gifter sig. Han er en omsværmet kæmpe med meget hår og mange erobringer bag sig, hun er fin og føjelig og tilsyneladende jomfruelig, og sammen installerer de sig i en billig kælderlejlighed, hvor de holder masser af fester og har masser af sex og samhørighed.
Lotto er søn af en rig enke, der slog hånden af ham, da han rodede sig ud i noget snavs som teenager og efterfølgende blev sendt på kostskole. Mathilde er familieløs og enspænder. I de første år lever de på en sten, Mathilde tjener pengene, mens Lotto forgæves forsøger at slå igennem som skuespiller.
Først da han en nat, frustreret og småfuld, skriver et skuespil, som Mathilde efterfølgende redigerer, vender skæbnen. Lotto får succes, bliver kendt og velhavende, han bader sig i berømmelsen, og alt er sådan set godt, selv om hverdagen slider på både begær og inspiration. Indtil han en dag bliver bekendt med en flig af Mathildes fortid, der med ét ændrer hans billede af hende og af verden.
To romaner i en
»Skæbne og hævn« er for så vidt to romaner i én. I »Skæbne«, der har Lotto som hovedperson, bruges udsnit af hans skuespil (og af Lottos og Mathildes samtaler om dem) til at relativere romanens handling.
Dialogerne fra skuespillet flettes mere og mere ind i teksten, så hvor Lotto før udtrykte sig gennem sine stykker, ender han som aktør i sit eget skuespil. Dette skuespils dialoger overtager »virkeligheden«. Dermed vises også indirekte Lottos distance til sin omverden.
»Hævn« er fortalt fra Mathildes synsvinkel. Mathilde er langtfra den inkarnerede renhed og uskyldighed, hun er et såret og svigtet barn med en traumatisk fortid, en mishandlet og misbrugt overlever, skyggesiden af en madonna.
Selv om hun har forsøgt at begrave det, der var, så ved mere end én i omgangskredsen besked. Det bliver hendes åg at bære, ligesom Lotto tynges af savnet efter det barn, som Mathilde ikke vil have. Da hun til sidst søger hævn, er det for sent.
Groffs smukt skrevne skæbnefortælling, som præsident Barack Obama udnævnte til sin yndlingsroman fra 2015, handler om fysisk og litterær tiltrækning, om løgn og bedrag og om kærlighed, egoisme og manglende empati.
Den er i begyndelsen tung som en knortet knold af en planterod, men gradvis gror den op af den litterære muld, der her er gødet med bl.a. Shakespeare, Homer, de Saint-Exupéry, Mary Shelley og T.S. Elliot, for til sidst at folde sig ud som en florlet og farverig blomst. Set fra denne anmelders læsevinkel er den dragende dejlig og drillende bedragerisk.
Titel: Skæbne og hævn. Forfatter: Lauren Groff. Oversætter: Merete Ries. Sider: 410 kr. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
