Lars Kjædegaards seneste er hyggelig uhygge

»Skakten« - ottende bind i serien om politiparret Hvid og Belling - leverer samfundskritik med et glimt i øjet.

Lars Kjædegaards »Skakten« er en rigtig god samtidsroman, der tegner et ukrukket og usentimentalt billede af dagens Danmark Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Simonsen/Rosinante & co

Det må ind imellem være hårdt at være hovedperson i en moderne krimi. Man skal stå model til megen ulykke, være vidne til vold og morderiske væmmeligheder og så stadig agere handlekraftigt og hurtigt og være hulens sej.

Derfor er der noget dejligt befriende og menneskeligt ved Lars Kjædegaards to hovedpersoner i »Skakten«, politifolkene Anita Hvid og Thor Belling. De går nemlig ned med nakken og sendes til psykisk tælling, efter at de endnu engang har skullet være vidne til menneskelig tragedie og mere eller mindre bestialske mord.

Sådan indledes dette ottende bind i serien om det sympatiske efterforskerpar: Thor er ramt af svingende vemod, mens Anita er blevet henvist til psykologbehandling hos Københavns politis psykologiske konsulent, Mia Norling. Da Anita møder op til anden samtale, er Norling imidlertid ikke til stede.

Hun får en halvkvædet forklaring fra psykologens mand, der tilsyneladende bruger det meste af sin tid på at fylde en gammel brønd op med store sten.

Brønden ligger på det landsted i Stavnsholt, som parret for ikke så længe siden flyttede til, da de skiftede deres byliv og store herskabslejlighed i København ud med mere ro og landlig idyl, men måske findes idyllen kun på overfladen, for det viser sig, at Mia Norling ikke har glemt en aftale, men er forsvundet.

Manden ved ikke, hvor hun er, men virker ikke voldsomt bekymret, og det får de miljøskadede politifolk til at spekulere i, om han måske har kastet hende ned på bunden af brønden. Uden bevis og uden anmeldelse om, at hun er savnet, kan de imidlertid ikke gøre så meget.

Raffineret psykologisk spil

De får imidlertid nok at se til, da først en kontroversiel pumpefabrikant, der også er et upopulært byrådsmedlem, findes dræbt i sit hjem, og da Farums borgmester senere myrdes på nogenlunde samme vis. Den ene er slået ihjel med en slangebøsse, den anden med bue og pil i en kældergang under Farum Arena.

Imens knokler psykologens mand med sin brønd, og han opfører sig stadigt mere underligt, og han har da heller ikke helt rent mel i posen, idet han involverer sig lige lovlig meget med en fremmelig gymnasiepige, som han er privatlærer for.

Ikke blot ender han med at gå i seng med hende, når forældrene ikke er hjemme, han tror også, at han dækker over hende, da hun begynder at tale om lysten til at begå mord. Hun mener derimod på sin side at vide, at han har slået sin kone ihjel, og sådan går de rundt og mistænker hinanden i et raffineret psykologisk spil.

Kjædegaards nøgterne og underspillede humoristiske pen er behagelig at læse, og selv om uhyggen ligger som en em over siderne, er alting alligevel en lille smule hyggeligt. Dette er ikke en højspændt, dramatisk thriller.

Kjædegaard tegner derimod et ukrukket og usentimentalt billede af dagens Danmark, og serien er på sin egen kriminal-logiske måde en rigtig god samtidsroman om mennesker med helt almindelige fejl og mangler - og med en konstant udfordret tro på det gode i andre.

Udfordret bliver denne læser imidlertid også af forfatterens roden rundt i den nordsjællandske geografi. Stavnsholt ligger i Farum og ikke ved Sjælsø. Derfor har man indimellem svært ved at følge trop med Thor og Belling, når de suser rundt i det forbyttede landskab.

Titel: Skakten. Forfatter: Lars Kjædegaard. Sider: 376. Pris: 200 kr. Forlag: Rosinante & Co.