Det svenske makkerpar Anders Roslund og Börge Hellström er nærmest berygtede for deres dybdegående research. Beskriver de lugten i en kloak, kan man være sikker på, at de har været dernede og snuse. Denne gang efterforsker de et sjældent belyst emne i skandinaviske krimier.
Deres bog handler nemlig om kriminelle agenter, der arbejder for politiet. Hvis blot en brøkdel af det, de løfter sløret for i »Tre sekunder«, er sandt, har man lov til at være rystet.
Hovedpersonerne i dramaet er agenten Paula og politimanden Ewert Grens. Grens kender vi fra de fire første bind i serien, hvor han blandt andet har lyttet til Siw Malmkvist i tide og utide. I et desperat forsøg på at komme videre efter hustruens død har han imidlertid deponeret alle kassettebåndene med Siw i politikælderen. Desuden får han travlt med en sag, hvor mordofret viser sig at være en dansk narkoagent.
Dobbeltliv
Den svenske agent Paula var vidne til dette mord, men som en anden fredløs, må han første og fremmest tænke på sig selv. Den polske narkomafia, han er ved at infiltrere, må naturligvis ikke opdage, at han arbejder for politiet, og modsat ved få i politimyndigheden, at han er ansat til at spille mafia. Paula jonglerer et dobbeltliv med børn og kone på den ene side og narkosmugleriet på den anden, og situationen tilspidses, da han må en tur i fængsel undercover.
Forløses for langsomt
Det er en virkelig utrolig historie, Roslund & Hellström skaber her. Sjældent har to spor i en roman krydset hinanden mere udspekuleret, og aldrig har vi været i fængsel på den her måde. Paulas vilkår som politiagent er horrible, fordi han er så let at ofre og ved det.
Det billede, der tegnes af fængslerne som et lukket og derfor yderst lukrativt narkomarked, er rystende. Konturen til en af de vigtigste historier fortalt i skandinaviske krimier er der, men desværre ikke formatet til at forløse den litterært. Alt bliver trukket i langdrag, og personskildringerne bliver anstrengende enstrengede i forhold til historiens kompleksitet.
Til sidst sidder man og ønsker, Roslund & Hellström havde ladet andre skrive den.
