Berlingske Tidende kårer hver fredag ugens bundskraber blandt kulturanmeldelserne.
Det er ikke nogen ære, at havne på den plads, men alligevel indtages pladsen i denne uge af en bog om tre navne, som danskerne elsker: Sepp Piontek, Bo Johansson og Morten Olsen.
Tanken om at samle tre danske landstrænere, der har ført fodboldlandsholdet til VM-slutrunder er jo ikke så ringe endda.
Ligesom navnene Hans Krabbe og Dan Hirsch Sørensen, som stod bag den både velfortalte og velskrevne »Drengene fra Wembley« i 2008, burde borge for journalistisk kvalitet.
Men men men ...
»VM-Bosserne. Bag kulisserne med Sepp, Morten og Bo« er da en helt uhyggelig tynd kop te, spædet op med fotos så mange og især så store, at læseren kan tælle samtlige rynker, fregner og næsehår i de tre landstræner-ansigter. Det er jo også en slags dokumentation, men man ville unægtelig gerne have været dybere nede i materien på de 270 ekstremt luftige sider.
Aldrig har fodbold været mere overfladisk. Sepp forsøger dog og vover sig frem i sin buldrende kritik af alt og alle, først og fremmest DBU. Morten er som altid Mr. Saglig, der taler om »handlingshurtighed« og »kreativitet«, mens flinke Bosse Johansson ikke taler om noget som helst, der er værd at referere, og da slet ikke at trykke i en bog.
»Was sagen Sie um das Speil?« spurgte Sepp kejser Franz Beckenbauer efter Danmarks pyrrhussejr over Vesttyskland ved VM i 1986.
Gid Krabbe og Hirsch havde insisteret på at få de tre VM-trænere til at besvare dette kernespørgsmål. Så kunne man måske have lavet en interessant bog.
