Læs den for din egen hjernevindings skyld

Leif Østergaards bog om hjernen er et meget lille skrift om et meget stort emne. På én gang sjovt, lærerigt og nødvendigt.

Professor Leif Østergaard fortæller sjovt og lærerigt i sin lille bog om hjernen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Møller

K34 du 8å 0g8å læ89, hv3d j9g 8kr1v9r 4u?

Det kan du nok. Også selv om hver tredje bogstav er et tal.

Selve øvelsen stammer fra professor Leif Østergaards lille bog om hjernen og kan umiddelbart se ret uskyldig ud.

Men den rejser ifølge Leif Østergaard et vigtigt spørgsmål. For din hjerne kan åbenbart gøres ligeglad med en fejlagtig stavemåde. Hjernen finder sig uden videre i noget, du fik røde rettestreger for i skolen.

Hvilket bringer forfatteren til det prekære spørgsmål: Kan vores hjerner uden videre rette »fokert« til »rigtigt« - bare fordi omstændighederne kræver det?

Vi kan i så fald have fået rigtig meget galt i halsen? Solid viden fra vores hverdag kan vise sig som en falsk viden.

Hjernen har slet og ret prioriteret sammenhængen i den store historie og ofret noget så vigtigt som forskellen på sandt og falsk undervejs.

Og hvis du stadig tvivler på det hele, så tjek lige første sætning igen. Og lagde du mærke til fejlen »fokert« lige efter?

Leif Østergaard er hjerneforsker og professor ved Aarhus Universitet med speciale i genopretning af hjernens funktion efter slagtilfælde. Hans bog indgår i Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie »Tænkepauser« og følger det sædvanlige mønster: Bed en ekspert forklare de største spørgsmål for lægfolk og på ingen plads.

Einstein og virkelighedens Rain Man

»Hjernen« er for eksempel på kun 59 små sider. Vel at mærke om en fedtklump, mange ser som den mest sindrige indretning i hele universet. Og en fedtklump, som alle andre bøger i verden jo på en vis måde læses og forstås med.

»Hjernen« er fortællingen om Einsteins relativt lille hjerne, om ulykkesofret Phinea Gages højre pandelap, om Michele Bertinos kraniebrud og virkelighedens Rain man. Det er også den spændende historie om hjernens kortlægning og mange års forskning:

Prøver af hjernen ligner mest havregrød i skiver og kunne først analyseres med italieneren Camillo Golgis opfindelse af golgifarvningen i 1873. Forskellene i hjernens celler kunne nu ses og studeres.

Næste trin kom med spanske Ramón y Cajals opdagelse af neuronernes rette virkemåde. Hjernen skaber ikke nye celler til lagring af ny viden, viste det sig. Ny viden er snarere en udvidelse og ny sortering af de allerede eksisterende neuroner. Og forskere har siden begyndelsen af 1990erne haft stor glæde af MR-skanneren. Den kan også afgøre, om vi lyver. Endda med 95 procents sikkerhed.

Leif Østergaard har det vist som flertallet i hans fag: Det hele begynder med en undren over vores bevidsthed. Og hans bog ender med betragtninger over samme. Vel at mærke fornemme, tankevækkende, fagligt funderede betragtninger. Til lejligheden baseret på amerikaneren Benjamin Libets kontroversielle, men spændende forsøg med vores reaktionsevne. Beslutter vi selv vores reaktioner? Eller beslutter vores hjerne for os?

»Hjernen træffer tilsyneladende beslutninger for os - men lader os forblive i den tro, at vi bestemmer,« slutter Østergaard.

Jeg vidste bare, den ville ende sådan.

Titel: Hjernen. Forfatter: Leif Østergaard. Sider: 59. Pris: 39,95. Forlag: Aarhus Universitetsforlag (i serien »Tænkepauser«)