»En uvirkelig stemning hvilede over byen. Livet en drøm, en konturløs luftspejling.«
Året er 1938 og byen Helsingfors. Den Finske Borgerkrig er en endnu ikke fjern fortid i hovedstaden, og et sted i fremtiden rumler Anden Verdenskrig. For indbyggerne er nuet derfor et limbo, et ingenmandsland, en form for vægtløs tilstand, hvor man insisterer på optimisme, men gemmer på en diffus, men i høj grad mærkbar angst.
Alt dette fremmaner finlandssvenske Kjell Westö i sin stort anlagte og sikkert forløste »Luftspejling 38« – der onsdag aften modtog Nordisk Råds Litteraturpris – og gør det via to hovedkarakterer, Claes Thune og Matilda Wiik.
Thune er en nylig fraskilt advokat med eget kontor, hvor han gerne inviterer vennerne fra Onsdagsklubben indenfor. En klub hvis erklærede hensigt er at »opretholde og uddybe den politiske og kulturelle samtale på svensk i byen Helsingfors.« Men klubbens egentlige formål er, ud over at være et finlandssvensk old boy network, at drikke og forsøge på at holde sammen på de venskaber, der engang var vigtige, men nu er uklare og knager stadigt mere i den ideologiske brydningstid. Og for Thune er det hele en tand mere penibelt, da hans tidligere kone nu danner par med et andet af klubbens medlemmer.
Thune holder smerten under huden, og det samme gør hans nyansatte sekretær, Matilda Wiik. Hun passer sit arbejde og forsøger at fortrænge den fangelejr, hun sad i som bare 16-årig. Hun støttede de »røde« under borgerkrigen, og siden dengang har traumerne ætset sig dybere og dybere ind i hende. Og Wiiks fortid og nutid blandes sammen, da Kaptajnen, hendes onde ånd fra lejren, træder ind på Thunes kontor. Kaptajnen husker ikke Wiik, finder hende tiltrækkende, og de begynder at gå ud. Men i hende vokser en plan, der ikke skal røbes her.
I stedet skal det slås fast, at der er et stærkt drive i fortællingen i »Luftspejling 38«, og at det blandt andet etableres via Kjell Westös overlegne måde at klippe scener, optrin og tidsbilleder sammen på. Særligt stimulerende er det, hvordan nogle situationer krydsbelyses med Wiik og Thune, der ofte befinder sig i samme situationer, men i kraft af køn, status og baggrund oplever dem vidt forskelligt.
Det er her, Kjell Westö har sin force. Hans sprog er bemærkelsesværdigt anonymt, men det er hans sans for struktur, karaktertegning og psykologi ikke, og med det skaber han en ophobning af hemmeligheder, fortrængninger og angst, som uafvendeligt løber mod selvantændelse, eksplosion og sammenbrud. Alt dét, Kjell Westö og alle os andre ved er på vej, men som Thune, Wiik og resten af persongalleriet i »Luftspejling 38« kun kan fornemme et sted i tiden og psyken: Anden Verdenskrig.
Titel: »Luftspejling 38«. Forfatter: Kjell Westö. Oversætter: Jesper Klint Kistorp. Pris: 300. Sider: 400. Forlag: Batzer & Co.
