Hvordan ser en pæn borgermand anno 2004, f.eks. en gymnasielærer, egentlig ud?
Jo, Frederik Wenzel, som underviser på Østerbro og bor på Christianshavn, er så pæn og ungdommelig og på fornavn med sine elever, at dårende dejlige men lovlig døddrukne (studenterfester!) gymnasiepiger hellere end gerne vil sætte tænderne i ham. De kaster sig i hans arme med et »Frederik, måske ses vi aldrig mere«.
Der er mange fristelser, der lurer på læreren i hans rejse gennem København i de 24 timer, der går fra gymnasiets translokation en solbeskinnet formiddag til næste morgen. Ustandseligt er der nogen der vil drikke med ham, snakke med ham eller det, der er værre.
Men Frederik Wenzel vil helst bare have lidt ro på. På et tidspunkt siger han til sin anmassende kollega Axholt, som mener, at han må bære på en hemmelighed, at han »bare ikke er noget udadvendt menneske«. Hvortil kollegaen tørt svarer »Men du er heller ikke noget indadvendt menneske. Så hvad er du alt i alt?«
Og det er rigtigt set. Det tidstypiske i en karakter som Frederik Wenzel er hans ubestemmelighed. Midt mellem borger og bohème, ung og gammel, indadvendt og udadvendt, single og fjern-forhold. Hvordan kan man på en sådan type kende succes fra menneskelig elendighed? Eller »styr på det hele« fra et panser, der skal holde en smerte i ave?
Rejsen
Efter den store satsning med 600 siders romanen »Album« i 2002, hvor Benn Q. Holm fulgte tre familier over en periode på 30 år af efterkrigstiden, har han naturligt følt behov for at tage sig en slapper. »Frederik Wenzels rejse«, der udkommer i dag, er da også på mange måder et »anti-Album«: en mand, et døgn, en by.
Titlen »rejse« er lidt ironisk ment, for Frederik Wenzel er ikke ude af Storkøbenhavn. Til gengæld tager vi hele turen fra Østerbro til Christianshavn, Hovedbanegården, Lyngby, Lyngbyvej, Hans Knudsens Plads, Rigshospitalet, Fredens Park, Kartoffelrækkerne osv.
Udover at bogen i sin døgn- og bystruktur lidt frækt spiller på James Joyces »Ulysses«, ajourfører den også hærværks-genren: historien om den næsten-midaldrende borgermand, der på overfladen og i egen selvforståelse har magt over tingene, men rives med af en blanding af onde tilfældigheder og indre dæmoner og pludselig tager en dramatisk rutschetur, hvor han på vejen møder både døden og kærligheden - hvis det da er kærligheden.
Kantet og mystisk
Det grundlæggende forfatterarbejde - replikker, situationer, flow, baggrund - er som altid hos Benn Q. Holm udført med stor sikkerhed. Faktisk skriver han så godt i teknisk forstand - en Jens Chr. Grøndahl med lidt dekorativ råhed, krøllet jakke og skægstubbe - at velsmurtheden lurer på ham som en fare.
Det, der afgørende løfter romanen, er derfor, at handlingsforløbet er mere kantet og mystisk end stilen. Situationer får lov til at være bizarre og enkeltstående, og der arbejdes både med og mod læserens forventninger til en sådan fortættet forfaldshistorie. Også på et overordnet plan »twister« romanen trefjerdedel inde. Et afgørende forhold i Frederik Wenzels liv er ikke helt som vi tror. Og derved kommer meget af det man har gennemlevet med ham til at stå i et andet lys.
»Frederik Wenzels rejse« er en roman, man kan sluge i én liflig mundfuld. Men den giver samtidig en interessant eftersmag. Måske nok bare en single efter det store album, men med klare hitpotentialer.
