Lad os grine julen ind

Hvor går nisserne hen, når julen går ud? Det er et af de mange spørgsmål man får svar på i årets julebilledbøger for børn.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gå julen glad og grinende i møde i selskab med fire billedbøgers nysgerrige harer, viltre kaniner, gnavne grævlinger og forhutlede nisser, som tilmed gør en klogere på, hvad julen er godt for.

»Ugleugleugle, hvad er julen?« råber lille Hare i Lorenz Pauli og Kathrin Schärers »Hvordan juler man?« Uglen svarer, at alle skal give ugle gave og så er der også et juletræ, der lyser. Godt nok, synes lille Hare, som får egernet, skaden og musen med på at jule. Hare laver fluks en halskæde, men undervejs til uglen møder han egernet, hvis gave er gået i stykker. Hare trøster ham med halskæden, hjælper med at lave en ny gave og så af sted igen. Men skaden har også problemer, og sådan fortsætter det, mens julens mening lige så stille listes ind. Det er en stor lille historie, på én gang nøgtern og poetisk, og så enkel at selv små børn kan være med. Teksten består mest af knaldgode replikker, der er vidunderligt stofligt illustreret.

Kalenderhistorie

»Sebastians jul« er den eneste kalenderhistorie blandt julebøgerne. Hver dag helt frem til jul er der en lille tekst til oplæsning, skrevet i fællesskab af Sebastian Klein og Bettina Buhl, museumsinspektør på Dansk Landbrugsmuseum. Det er der kommet en både underholdende, julekulturelt informativ og sjov bog ud af. Sebastian skal nemlig passe en bondegård, hvor der i et væk sker noget. En dag ser han noget mærkeligt: »Sneen bevægede sig! Men det kan jo sne slet ikke!« Det viser sig også at være viltre kaniner, der har gnavet sig ud af indhegningen. Dagenes gårdpasning veksler med juleforberedelser og man får opskrifter på julehjerter, tællelys, klejner osv. Bogen er godt og naturalistisk illustreret med Anne Hviids billeder og Lars Ostenfelds fotos.

I Paul Brights og Jane Chapmans »Gnavne Grævlings jul« befinder vi os igen ude i vinterskoven, hvor alle dyrene er i sving med julerierne - altså lige bortset fra Grævling, som er så kontrær og gnaven, at det er ved at ende galt for Muldvarp. Grævlings dårlige samvittighed giver ham dog et skub. Muldvarp reddes, og så kan hele skoven jule løs. Dyrene beskrives og tegnes rundbuede og plyssede på sød, engelsk vis.

Goodbye nisser

Hvor går nisserne hen, når julen går ud? Efter julemiddagen, er det jo som bekendt goodbye til nissehalløjet. »Så hutler nisserne sig igennem resten af året« og lever i baggårde af madrester, de finder i containere. Det fortæller Kim Fupz Aakeson i »En julehistorie... og så alligevel ikke«. En skævt, sorgmunter og dybt original historie om Nisse, der får nok af hutlerier og prøver at få arbejde. Men nisser er meget små og kun gode til at flette hjerter, spise risengrød og ønske god jul, så det går slet ikke - ikke før en distræt professortype ved navn Gregers spørger Nisse, om det allerede er jul, og om hvor nissen fejrer jul. »Øh, ingen steder«, svarer han. Og så kommer Nisse med hjem til glemsomme Gregers, hvor julerierne så går i gang. Hver dag hele året. Til glæde for dem begge og for Gregers barnebarn. I Rasmus Bregnhøis streg bor Gregers med kunst på væggene i et designerhjem, der ligner arkitekten Finn Juhls. Tegneren giver den i hele taget fuld skrue med farver og detaljerigdom, f.eks kan man på samtlige myldrebilleder finde en mor, der tysser på sit barn. En født juleklassiker til hele året.