Kynisk blik på nutiden

Lone Aburas skildrer en ret almindelig kriseramt familie i en ret ualmindelig roman med den helt ualmindelige titel »Politisk roman«.

Lone Aburas skriver lige ud ad landevejen i »Politisk roman«. På den gode måde. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er rigtig mange gode ting at sige om Lone Aburas’ nye og tredje roman.

Det første gode, der er at sige, er, at titlen, »Politisk roman«, er forbandet god, fordi den er sjov, fordi den slet ikke er en titel, men en genrebetegnelse, der er ophøjet til titel. Det andet gode er, at anslaget er så kynisk og præcist. »En hjemløs har besluttet sig for at dø ved indgangen til Lidl«, står der, ordene er jeg-fortælleren og geografilæreren Rebeccas, og hun udtrykker ingen medlidenhed med den hjemløse, hun konstaterer ham bare, og sådan er hun: Præcis lige så præcist kynisk. Det tredje gode er længden. 144 gode sider er noget nær idealet for en roman, hvis man spørger denne anmelder. Det fjerde gode er, at Lone Aburas skriver lige ud ad landevejen. På den gode måde. Og det vil sige i et sprog, der ikke skæmmes af de klicheer eller det klodsede billedsprog, som for mange danske skønlitterære forfattere holder så meget af at drysse ud over deres mange sider.

Det femte, man kan sige noget godt om, er rollefordelingen i romanen, der i al sin politiske ukorrekthed ser cirka sådan her ud: Hovedperson: Rebecca. En kvinde, man sympatiserer med, fordi hun ikke er videre sympatisk. Vigtige biroller: Rebeccas mand, Robert, der er tandlæge, og dennes ven Mark. Begge politisk korrekte på en lidt latterlig måde. (Som politisk korrekte mennesker jo som regel er det.) En central outsider: Flygtningen Amir. Han bor, på Roberts foranledning, illegalt hos Rebecca og Robert, og ham er det synd for, men han er også er helt enormt irriterende, for han ryger over det hele og sviner og nasser og flirter og glemmer at slukke for brødristeren. Flere biroller: Nogle sammenbragte børn, herunder en anorektisk pige og en møgirriterende møgunge af en teenagedreng. (Rebecca, møgungens mor, kan ikke nå ham, det går hende på.) Samme søns mystiske kammerat. Overboen, som Rebecca er seksuelt tiltrukket af, fordi han er karakterløs.

Kort sagt: En ret almindelig kriseramt familie plus nærmeste omegn, bragt i en usædvanlig situation og illusionsløst skildret i et illusionsløst stykke prosa, som ikke er uden medfølelse, men mest kynisk, og som nogle gange kan sige meget med meget få ord. Som her, hvor Rebecca fortæller om, hvordan hun og Robert blev kærester: »Jeg kunne have valgt at leve alene. I stedet mødte jeg Robert. Det var under en rodbehandling.« Eller som her, hvor det er sexlivet, det handler om: »Aftenen afsluttes med en form for samleje.«

Noget af det meget gode ved »Politisk roman« er også, at den på en fiffig måde stiller et voksent pseudo-engagement i det politiske over for et ungdommeligt politisk engagement af en helt anden art. Mere skal der ikke siges om dét her. »Politisk roman« er en tiltalende kynisk roman med godt greb om sprog og plot. Det er godt.

Forfatter: Lone Aburas
Titel: Politisk roman
Sider: 144
Pris: 199,95 kr.
Forlag: Gyldendal

Læs begyndelsen af Aburas' tidligere roman, »Den svære toer«, gratis her

Powered by Riidr e-bøger | Mere om 'Den svære toer (prøve)' som e-bog