Kvinder, køn og komik

Standup-komikeren Sanne Søndergaard spidder kønsdebatten og ligestillingen i et tankeklogt, komisk og kærligt portræt af kvinder, mænd og sig selv.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kvinders ligestilling er den største kulturrevolution i verdenshistorien, og eftersom den ikke er kommet over night og sådan set stadig er under opbygning, er der i dagens og alle mulige andre anledninger grund til lige at pointere et par ting. Det mener komikeren, journalisten og forfatteren Sanne Søndergaard, og det gør hun så, pointerer, og fordi hun formulerer det så fandens kækt, klogt og krasbørstigt i sin nye, delvist selvbiografiske »Solo – med mit køn på slæb« er man i dén grad tilbøjelig til at give hende ret.

Søndergaard er en skrappedulle, og det har hun været, siden hun som en lille rødhåret højtråber med lige dele prinsessedrømme og drengemanerer startede i Østre Skole i Ikast. Her blev hun ret hurtigt sat i bås som én, man ikke kunne sætte i bås – hun var lidt for drengeagtig til at være rigtig pige og lidt for pigeagtig til at være rigtig dreng – og derfor blev hun en enspænder med omverdenens kønsforkvaklede mentale spændetrøje trukket ned over sig. Men når man er gjort af det stof, som Sanne Søndergaard er gjort af, hvor retfærdighedssans, vrede og humor er grundelementerne, finder man sig ikke i hvad som helst. Det er der i den anden ende kommet en mere end almindeligt god komiker ud af og som et foreløbigt punktum – eller rettere udråbstegn! – en fræk, forstandig og forrygende morsom debatbog.

Sanne Søndergaard er både som stand-upper og feminist én, der krydrer sine pointer med kostelige punchlines og intellektuelle vitaminer, og dermed adskiller hun sig fra en del andre, der enten har for lidt begavet indhold i deres jokes eller for mange ligegyldige og trælse detaljer i deres ligestillingsprogram.

Komisk talent

I »Solo – med mit køn på slæb« gør hun brug af både sit komiske talent og sin evne til at sætte det groteske i relief, så der bliver mening med galskaben. Bogen er således et klogt og kærligt portræt af såvel kvinder som mænd anno 100-året for kvindernes valgret og et ditto selvportræt af en helt almindelig ualmindelig pige, der vokser op i slipstrømmen af rødstrømper, p-piller og ligeløn, men med større og mindre bølgeskvulp af indgroede kønsstereotyper og kvindefordomme, der klasker mod vores moderne selvforståelse.

En af de påstande, der er gentaget så mange gange, at den er blevet en fast bestanddel af vores kønsopfattelse, er, at »kvinde er kvinde værst«. Søndergaards modtese er, at alle er kvinde værst, eftersom et systems tankesæt overtages af alle, der lever i det system. Og det kræver, som hun skriver, stor årvågenhed ikke at udsætte sig selv eller andre for de begrænsninger, der følger med et så fasttømret system.Hun vil med bogen forsøge at flå nogle af disse rygmarvsholdninger ud af form, og hun sætter sig selv i spil for at nå det. Beskriver en barndom med mobning og modbydeligheder, et diskriminerende og kassetænkende skolesystem, et mandsdomineret og kvindesjoflende standup-miljø og en konstant »fjernopdragende« omverden. Hun flasher sågar sin seksualitet, som hun tidligere flashede sin fisse med et foto i Politiken, og siger det, som kvinder ellers ikke må/kan/tør sige: Hun elsker at onanere og har gjort det, lige siden hun som lille tøs lå under et tæppe og kælede for sig selv.

Rød tråd

Selv om der givetvis er nogle, der vil opponere mod Søndergaards fremstilling af kønsforskelle og -uligheder, skal man være tynget af et særligt reaktionært og chauvinistisk tunnelsyn for ikke at kunne se bare anelsen af en rød tråd i de mange konflikter og kampe, hun (slash kvinden) har måttet tage som »det andet køn«. De uretfærdigheder og uregelmæssigheder, der bliver åbenlyse i hendes fremstilling, er formentlig (bemærkelsesværdigt) ikke noget ret mange af os går rundt og bider mærke i til daglig, men når de bliver skåret ud i søndergaardsk pap, fremmer det i den grad forståelsen.

Med et godt og rapt sprog, der dog enkelte steder bliver lige lovlig rapt og standup komikagtigt, er »Solo – med mit køn på slæb« et skønt og spændstigt bidrag til den til tider fnysende og formløse kønsdebat herhjemme. En passende værtinde-/veninde-/kvindegave i dagens anledning.

Titel: »Solo – med mit køn på slæb«.

Forfatter: Sanne Søndergaard.

Sider: 304. Pris: 250 kr.

Forlag: Gad.