Kvinder er for gode til at lade som om

Caitlin Morans britiske bibel for moderne feminister er et underholdende, ironisk og til tider bidende arrigt diskussionsoplæg til ligestillingsdebatten. Og til »Kunsten at være kvinde«.

Caitlin Moran: "Kunsten at være kvinde" Udkommer fredag på Gyldendals Forlag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Moderne kvinders liv er som tomme huse med smadrede vinduer, som omverdenen nådesløst bryder ind i og BZer. Så snart en enkelt rude er baldret, indbyder stedet til åndelig invasion, og derfor bør kvinder implementere en nultolerancepolitik over for »alt patriarkalsk lort«.

De skal hverken finde sig i uligeløn, omskæring, hustruvold, sexistiske tilråb, dårlig porno, for små trusser eller bortbarberet kønsbehåring. Intet underkuende er for småt, dumt eller inferiørt til, at det ikke før eller siden er ødelæggende for kvinders sjælefred.

Det mener den rablende sjove, spidse og spydige britiske forfatter og journalist Caitlin Moran, der i sin bestseller af en moderne feministbibel, »Kunsten at være kvinde«, har skrevet en mere munter og mindre intellektuel opfølger til Germaine Greers »Den kvindelige eunuk«.

I et hæsblæsende standup-agtigt og veloplagt oversat sprog med skønne Susanne Staunske ord som »kneppabel lækkermis« gør hun op med alt det, der i hverdagen destabiliserer kvinder og er med til at forhindre, at den ene halvdel af befolkningen endnu ikke (altid) får ydet sit bedste.

Moran mener, at vi kvinder er alt for gode til at lade som om og dermed lyver for hinanden og os selv om det meste. Hun har derfor sat sig for at fortælle, hvordan det ifølge hende virkelig er at være kvinde, samtidig med at hun vil vække feminismen fra dens indskrumpede akademiske dvale.

Pornoindustriens krav til et hårløst skød

Hun langer hårdt ud, om end hun indleder lettere uskyldigt med erindringsbilleder af sit eget overvægtige, kønsforskrækkede 13-årige jeg. Med syv yngre søskende, men ingen venner, forskanser hun sig bag tonsvis af (bl.a. feministiske) bøger sammen med sin bastard af en hund, der i øvrigt på et tidspunkt vellystigt guffer et af hendes efterladte menstruationsbind i sig som en anden lesbisk vampyr, helt uanfægtet af Morans teenageflove kønskvababbelse.

Nutidens traditionelle feminister, inklusive guruen Greer, får drøje hug, ikke mindst for deres sippede holdning til porno. Moran efterlyser erotiske film, der ikke alene er »fikseret på højhastigheds-penetration og pralesperm«, men på begær og glæde.

»I en verden, hvor du kan få en ekstra nyre, en sortbørs-Picasso eller en billet til rummet, hvorfor kan man så ikke få lov at se rigtig sex?«

Den omsiggribende kønshårsforskrækkelse, som Moran anser for at være ren afsmitning fra pornoindustriens krav til lyssætning og gode billeder, bliver også krasbørstigt korrekset. Det hårløse kvindeskød kaldes »en rædsomt krævende, kløende og iskold barnekusse«, der ligner »blege kyllingebryster fra Lidl«. Moran er med egne ord kusse-retro.

Netop fordi den traditionelle kvindebevægelse ikke tør tage emner som yngre kvinders væmmelse ved egen kønsbehåring og deslige op, vralter moderne kvinder rundt som det endnu ikke ligestillede køn med skammelige skamlæber og på høje, uklædelige hæle. De døjer med stramme, generende g-strenge og andre balle-delende små trusser, og de bruger formuer på tåbelige bryllupper, hvor man leger psykotisk stjerne for en aften, og på tåbelige tasker af fine brands, der ofte bare ligner »Tom Jones’ nosser med håndtag«.

Moran opfordrer til såkaldt rabiat feminisme, og langt hen ad vejen har hun befriende meget ret i sine provokationer og konklusioner. Men indimellem kortslutter logikken også, ligesom der nok er visse forskydninger mellem britisk bornerthed og nordisk frisind.

Ikke desto mindre er bogen et værdigt indspark i den debat om feminisme og dét at være kvinde, som både unge piger og gamle damer burde forholde sig (selv)kritisk til. Det er feminisme på brugerniveau, letforståeligt og letanvendeligt – måske endda letantændeligt.

Forfatter: Caitlin Moran.
Titel: »Kunsten at være kvinde«.

Oversætter: Susanne Staun.
Sider: 344. Pris: 300 kr.

Forlag: Gyldendal. Udkommer fredag.