A.S. Byatt formår at udfolde væsentlige temaer i en levende skildring. Hun fletter sin omfattende viden sammen med stor varme, så læseren ikke blot får noget at tygge på, men bliver ført ind i et vibrerende rum.
A.S. Byatt er især kendt for romanen »Besættelse« fra 1992. Vi har blandt andet mødt hendes menneskekloge iagttagelser og nuancerede kvindeskildring i »Kvinde der fløjter« fra 2005, som var det afsluttende bind i romantetralogien om Frederica Potter. Nu har vi så den monumentale, livfulde og intelligente »Børnenes bog«, som går tæt på kunstens forhold til livet og skildrer perioden fra slutningen af 1800-tallet til 1. Verdenskrig.
Romanens centrale figur, Olive Wellwood, er kendt forfatter af eventyr og har en utrætteligt opfindsom hjerne og evne til at »forhekse mænd«. Hun møder på det, der senere kom til at hedde Victoria & Albert Museum, den kunstnerisk talentfulde og meget sultne dreng Philip Warren, som bliver trukket ind i det brogede liv i familien Wellwoods hus på landet, Todefright, hvor børnene tages alvorligt som personer under udvikling.
Kreativiteten i højsædet
Kreativitet og sans for skønhed er i højsædet her, hvor kunstnere og progressive personligheder færdes. Det er dog to meget forskellige former for kreativitet, Olive og Philip repræsenterer. Philips ønske om at skabe smuk keramik er indlevet beskrevet, og kunsthåndværk og keramik spiller en fremtrædende æstetisk sanselig rolle i romanen. Så meget, at keramik rimer på erotik. Olives digteriske skaben følger vi med blik til hemmelige døre og »den anden verden« med mørke tunneler og grotter dybt under den synlige verden. Den smukke søn Tom er hendes histories liv og sjæl. Som det hedder: »Det man giver til sin kunst, det tager man ud af livet«.
Hermed lægger bogen sig på sin egen komplekse måde i forlængelse af litteraturhistoriens mange skildringer af temaet kunst og liv - og spørgsmålet om kunst og ansvar.
Utroskab og hemmeligheder er en del af billedet. For Olive er skrivningen økonomisk nødvendighed, men også lystbetonet og en mulighed for at være sig selv a la Virginia Woolfs »Eget værelse«.
Lovlig detaljerig
»Børnenes bog« er lovlig detaljerig, men fængslende og foruroligende og skaber med sin store gobelin - hvor den lille historie spejler den store - billeder af skabende kraft, forandring og tab. A.S. Byatt viser styrke i indkredsningen af kreativitetens mange aspekter, forholdet mellem kunst og liv. Hun peger på forbindelseslinjer til strømninger i tiden. Den store interesse for og længsel efter barndommen, kvinders selvstændighedstrang, længsler og lyst til at skaffe sig viden er et gennemgående tema i bogen, ligesom kroppen og naturen er i fokus.
Mest interessant er romanens kredsen om det underbevidste og irrationelle, som bobler op til overfladen. Der er hemmelige døre på flere niveauer i »Børnenes bog«.
