»Kun løs er al fremmed tale ...«

Det er ingen selvfølge, at danskere taler dansk. Fin lille bog fortæller historien.

»Hvorfor taler vi dansk« af Maria Akhøj Nielsen anbefales til alle, der interesserer sig for sprog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rievers
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Du danske sprog, du er min moders stemme«, skrev H.C. Andersen på typisk sentimental vis. »Modersmål er vort hjertesprog, kun løs er al fremmed tale,« skrev Grundtvig, den »ølnordiske Kjæmpe«, som Søren Kierkegaard så rammende kaldte ham. De elskede modersmålet, de gamle, derfor skulle det besynges, og det blev gjort, som var modersmålet noget gudgivent, der altid havde været der og altid ville være der.

Sådan forholder det sig bare ikke. Modersmålet er langt fra en selvfølge, og hvorfor det er sådan, det er, kan man få mere at vide om i en fin lille udgivelse af Marita Akhøj Nielsen fra Det Danske Sprog -og Litteraturselskab.

»Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget« hedder bogen, der handler om netop dét, og for at gøre en lang historie endnu kortere, end Marita Akhøj Nielsens forbilledeligt korte udredning gør den, så er pointen den, at uden reformationen er det slet ikke sikkert, at vi stadig havde talt dansk i Danmark.

Forskellige sprog

Baggrunden for det hele er, at inden den lutherske reformation, hvis 500-års jubilæum vi som bekendt markerer næste år, var latin det sprog, der dominerede i kirken, også den danske, og det var det sprog, de lærde brugte.

Dertil kom, at det udstrakte danske rige boblede af forskellige sprog, foruden dansk også plattysk, norsk, islandsk og færøsk, og særligt plattysk var det, der konkurrede med dansk i det daglige, forstår man, for i hansestaden Lübeck udformedes et plattysk standardsprog, som hansestædernes købmænd brugte i hele østersøområdet.

Marita Akhøj Nielsen fortæller, at i de danske købstæder talte man lige så meget plattysk som dansk, og at store dele af den danske befolkning var enten tosprogede eller talte en blanding af plattysk og dansk. Dansk var altså ikke nogen selvfølge.

Da så reformatoren Martin Luthers højtyske skrifter pressede det plattyske modermål i Nordtyskland, kunne højtysk som det nye, dominerende sprog måske have taget over i stedet for dansk - hvis det altså ikke havde været, fordi dansk kom til at stå så stærkt i forbindelse med netop reformationen og dens dyrkelse af modersmålet.

»Hvorfor taler vi dansk« er god at få forstand af og et fint eksempel på, at en bog om noget spændende og relevant og lidt indviklet ikke behøver være særlig lang for være spændende og relevant og ikke så indviklet. Anbefales til alle, der interesserer sig for dansk - og for sprog i det hele taget. Med eller uden ølnordiske undertoner.

Titel: Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget. Forfatter: Maria Akhøj Nielsen. Sider: 70. Pris: 50 kr. Forlag: Eksistensen.