Krise og croissanter

UNGDOMSROMAN. Lone Diana Jørgensens bog vil blive slugt af piger fra tiårs alderen.

Venindefnidder, hemmeligheder og udstødelse er helt klart spændende læsning, men historien om krise i luksusfamilien løber ud i mondænitet og kedsommelighed. Ærgerligt nok, for bogens dilemma leverer stof til noget mere indsigtsfuldt. Julie er 14, bor på den rigtige adresse, far er advokat, intet mangler. Fra denne tinde kunne faldet blive grumt, da far begår økonomisk kriminalitet og havner i fængsel. Men nej. Her dækkes over, bortforklares og spises croissanter. Lillebroren må slet intet vide, og moren lægger sig (á la Matador-Maud) for et godt ord. Der krattes lidt i overfladen, men langt fra nok til at give personerne liv eller få kaoset til at mærkes. Et dagbogsnotat åbner for det, bogen kunne have været. Da Julie sniger sig til at besøge farens fængsel, møder hun drengen Alex med en virkelighed, der i den grad sætter Julies i relief. Typisk for bogen flyttes Alex' far til et andet fængsel, og med ham forsvinder muligheden for en væsentlig historie.