Jeg har sjældent læst så gode dramadokumentariske historiebøger som Tom Buk-Swientys »Slagtebænk Dybbøl« og »Dommedag Als«. De udkom i 2008 og 2010, blev bestsellere og indbragte forfatteren et hav af priser, blandt andet Læsernes Bogpris 2011.
Oprindeligt havde Swienty en idé om at lave en lille billedbog om krigen i 1864, udsprunget af sin barndoms dramatiske krigsbilleder på væggen i drengeværelset i Sønderborg. Det blev som bekendt i stedet et storværk på 1.000 sider, fuld af maleriske ord og langt færre, men alligevel stemningsfulde, suggererende illustrationer fra den tid.
Nu har Buk-Swienty så realiseret sin oprindelige plan. »1864 i billeder« hedder den coffetable-tykke, tunge og store bog. 268 sider med væg-til-væg-billeder, som jeg i min egenskab af dedikeret Buk-Dybbøl-Swienty-fan synes, jeg allerede har set og læst om i hans foregående bøger. Og i endnu stærkere aftapning, fordi blandingen af få billeder og mange ord i »Slagtebænk Dybbøl« og »Dommedag Als« i den grad tændte for læserens forestillingskraft og fantasi, så der på nethinden udspillede sig det ene menneskelige drama efter det andet.
Vel indeholder bogen nye illustrationer, bl.a. nogle sjældne skitser fra felten og fronten af den udsendte britiske tegner og maler Robert Landells, men de indskudte tekster bringer intet nyt under solen, hvorfor »1864 i billeder« virker som en helt unødvendig vulgarisering af et stof, der var suverænt episk turneret i de to Dybbøl-bind.
Et slående eksempel på denne vulgarisering er et opslag med tretten detaljer fra tidens primitive krigskirurgi. Her præsenterer den tyske kirurg Friedrich von Esmarch måder, hvorpå man fjerner granatsplinter i kraniet, amputerer diverse lemmer og saver et underben af.
»Krig i 1800-tallet var ikke for sarte sjæle«, konstaterer Buk-Swienty. Nej, det er sådan noget sjældent. Krudt, kanoner og kirurgi egner sig dårligt til kaffeborde. Her ligger i forvejen så rigeligt om den slags af Tom Buk-Swienty.
