Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot har åbnet en ny udstilling om Reformationen i 500 år.
Baggrunden for udstillingen er selvfølgelig, at Martin Luther slog sine 95 teser op på Wittenbergs kirkedør 31. oktober 1517 og det er dermed 500 år siden, at reformationen så sin begyndelse.
Museet har valgt at fortælle en bred historie om kristendommen fra Harald Blåtands tid og frem til ca. 1500-tallets anden halvdel, hvor protestantismen for alvor var blevet den anerkendte religion.
Den brede tilgang gør, at det er svært at finde udstillingens fokus og mål. Hvad vil museumsfolkene egentlig fortælle? Det er ikke fordi, der mangler blodrig debat om reformationen og Luther.
I jubilæumsåret for Luthers teser udgav samfundsforskeren Frederik Stjernfelt en bog med et skarpt opgør med Luther som den jødehader og bondeforagter, som han var. Skriftet fik modspil i flere medier.
Og i 2016 udsendte præsten Torben Bramming en herlig revisionistisk historiebog, hvor han tog bondemorderen Johan Rantzau i forsvar og argumenterede for, at nok var han en kynisk karl, men hans skånselsløse krig førte til reformationens sejr i Danmark og derfor kunne selv hans umenneskelige nedhugning af bønder forsvares.
Men museet har ikke valgt nogle af disse oplagte debatskabende temaer eller andre, men har været i museets magasiner og fundet gamle sager, som illustrerer kristendommens og reformationens historie i Danmark.
Fra magasinerne ser man en kopi af Jellingstenen, en kopi af Knud den Helliges relikvieskrin, hvis original står i Odense Domkirke. En kopi af et maleri af Knud den Hellige malet i 1931.
En kopi af ærkebiskop Absalon fra et kalkmaleri i Stehag kirke i Skåne. Ja selv de flotte gobeliner fra Frederik IIs tid er kopier, som museet fik lavet for få år siden. Kort sagt alt for mange kopier fra museets kælder.
Det kan sådan set være interessant nok med kopier, men her er de ikke sat ind i en større sammenhæng og virker derfor en smule støvede, som om de var hentet op fra kælderen, hvor de egentlig stod meget godt.
Der er anderledes drama og virkning over de originale ting, som museet har med i udstillingen. Der er et fremragende maleri fra 1600-tallet, der viser Luther sammen med 16 teologiske venner samlet omkring et bord.
Over for dem sidder deres fjender i form af en kardinal, en biskop, en munk og djævlen. Man fornemmer uhyggen og dramaet. Fra Rigsarkivet har museet hentet Martin Luthers breve fra 1500-tallets midte til Christian III.
I det ene brev fra 1536 godkender Luther, at Christian har fjernet de katolske biskopper og gennemført reformationen. Her er vi helt tæt på begivenhederne og det giver et gys at se Luthers egen skrift.
Og i det andet brev fra 1545 takker Luther for en pengegave og så fortæller Luther nyt fra Europa, bl.a. at kejseren er plaget af gigt.
Et stort indtryk gør den nederlandske maler Jan Gossaerts maleri af Christian IIs børn fra 1526. Christian og hans dronning Elisabeth og hans børn tog ophold i Tyskland og Nederlanderne efter at være gået i landflygtelighed. Efter kort tid døde dronning Elisabeth og på maleriet har børnene derfor sørgedragt på og deres ansigter bærer en resigneret sørgmodighed.
Det er et pragtværk, som med sin psykologiske indføling bryder alle tidens bånd.
Der er tale om en forholdsvis lille udstilling, som mangler en udfordrende ide og som sagt har alt for mange kopier, men dog også fremviser spændende genstande. Museets folk har gennem mange år lavet fremragende udstillinger, så en enkelt svipser skal ikke ligge dem til last.
Fra udstillingen kan man gå direkte ind i slottets smukke kirkerum, som var den eneste del af slottet, som stort set blev reddet fra branden i 1859. Museet har netop markeret slotskirkens 400 års jubilæum med en bog redigeret af museumsinspektør Thomas Lyngby.
Han kalder kirken for Nordeuropas mest overdådige lutherske fyrstekapel, der viste kong Christian IVs magt og markerede ham som en af Europas toneangivende fyrster. Kirken har været skuesplads for 400 års kongelige ceremonier og blev desuden kapel for den danske ridderorden og hvor riddernes skjolde er ophængte.
Egentlig en gyselig ide, for rummet lider under det. Bogen yder den smukke kirke fuld ære, for der er tale om en særdeles vellykket kirke, hvor arkitektur og kunst forenes på smukkeste vis.
Bogen fortæller, at slotskirken også blev kirke for beboerne i Hillerød. Man får oplysninger om de kunstnere og håndværkere, der skabte denne enestående kirke og bogen fortæller, at da stenhugger Caspar Bogaert døde i 1612, så overtog hans enke entreprisen, men hendes navn får vi desværre ikke.
Den næsten overdekorerede kirke står i modsætning til Luthers egen fortolkning af religionen, som indebar en vis puritanisme. Luther har selv skrevet, at det var unødvendigt at bruge tid og penge på at bygge en kirke for Gud, men alligevel øsede man penge ud til denne slotskirke.
I sit kapitel om kirken belyser sognepræst ved kirken, Jørgen Christensen, denne modsigelse. Bogen omfatter en gennemgang af kirken som sognekirke og dens mange kunstneriske udsmykninger og beskriver også musikken, der var en vigtig del af kirkelivet. En fornem bog, der kan bruges som guide, når man besøger slotskirken.
3 stjerner
Udstilling: »Reformationen 500 år«
5 stjerner
Bog: »Frederiksborg Slotskirke« (red. Thomas Lyngby)
Thomas Lyngby (red.): Frederiksborg Slotskirke, 222 sider, Forlaget Historika/Gads Forlag
