Det er ikke nogen blød mellemvare, kunsthistoriker Mikkel Bolt tilbyder læseren i form af sin nye bog, »Krise til opstand«. Faktisk er det slet ikke nogen vare, for varer er netop det, som han sætter sig for at gøre op med, inklusive hele den undertrykkende pengeøkonomi der kendetegner »den neoliberale« ideologi.
Det er nemlig den hårde, revolutionære kommunisme, som Mikkel Bolt så at sige arbejder for. Den gryende kommunistiske revolte skal smadre den dominerende neoliberalisme og alle dens lakajer, de såkaldte »pjaltedespoter«, der udbytter menneskemasserne, skaber enorme uligheder, er racistiske og bundet til nationalstaten og dens umenneskelige værdier som f.eks. ejendomsret.
Millioner, ja, vel milliarder af mennesker undertrykkes groft af kapitalismen, men nu er der ved at ske noget nyt, som Mikkel Bolt på én gang håber på og alligevel ender med at skuffes over. Og det nye er proletariatets opstand imod en kriseramt neoliberalisme, der varsler kommunismens morgenrøde.
»Krise til opstand« er radikalt tænkt, og den slags bøger er altid interessante, om end ofte stærkt problematiske. Ikke mindst fordi det er vanskeligt at se, hvordan revolutionen undgår at udmunde i vold og i sidste ende drab på de »kontrarevolutionære«, hvortil bl.a. denne anmelder må formodes at tilhøre.I en kritisk omtale af nogle af de europæiske protestbevægelser hedder det f.eks.:
»Afsværgelsen af politisk vold er imidlertid også symptomatisk for begrænsninger ved de indigneredes protest, der forbliver inden for rammerne af en allerede etableret politisk offentlighed.«
En bogs kvalitet kan imidlertid ikke bedømmes på moralske præmisser. Så det er ikke derfor, at »Krise til opstand« er blevet en halvdårlig bog.
Det skyldes derimod dens mærkelige blanding af konkrete »situationsanalyser« med Marx’ ord og diffus utopisme. De meget redegørende analyser bliver hurtigt trættende at læse og er dertil upræcise, hvis ikke ligefrem forkerte, når emnet er Det Arabiske Forår og Kina. Her længes masserne næppe efter kommunisme, snarere det modsatte.
Hvad angår utopien om kommunismens globale virkeliggørelse, er den muligvis bevidst diffust formuleret. Der er jo god tradition for et billedforbud: At gøre sig konkrete tanker om kommunismen er en måde at begrænse proletariatets drømme og dermed den revolutionære aktivitet.
Men der skal stadig ske en slags organisering af de potentielt modstridende dynamikker i massen. Ifølge Bolt skal massen organisere sig selv, det er noget, der »sker« med den. Det svar forbliver dog utilfredsstillende i længden.
Det er ikke tilfældigt, at Mikkel Bolt er kunsthistoriker. Hans anliggende er »æstetisk« og konsekvent udenomsparlamentarisk, snarere end realpolitisk. Hans bog er en profeti, snarere end en handlingsanvisning.
Men profetien kolliderer med bogens resignerede anslag og kritik af den reelt eksisterende venstrefløj: Revolutionen er næppe om hjørnet. Og det er denne anmeldeler sådan set godt tilfreds med.
Titel: »Krise til opstand«. Forfatter: Mikkel Bolt. Sider: 192. Pris: 160. Forlag: Antipyrine.
