Kongen kommer - tobindsværk om Nyborgs historie

Mens Nyborg som tidligere kongelig residensstad forbereder sig på at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste, leverer et stort bogværk en væsentlig del af den krævede – og krævende – dokumentation.

Erland Porsmose og Mette Ladegaard Thøgernsen: »Nyborg - Danmarks Riges Hjete I-II« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den markante og poetisk billedskabende titel på første bind om Nyborgs tusindårige historie lyder samtidig som en gjaldende fanfare: »Kongen kommer«.

Højst har råbene gjaldet ved midten af 1500-tallet, når Christian III (1536-1559) opslog sit vinterhovedsæde i Nyborg og flyttede ind i sin mægtige nyindrettede renæssancefæstning med hof og følge, der befolkede residensstaden.

I byen herskede foruden løftet om gode afkast ved handel, indlogerende og almisser til de fattige forventningerne om stor festivitas med processioner, ridderturneringer afholdt på den nyanlagte turneringsplads og alverdens gøgl med teater, dværge, narre, dansende bjørne, skvaldrende aber og vrinskende heste fra Europas bedste stalde.

Vi er i rejsekongedømmets tid, hvor hoffet i årets løb bevægede sig rundt i riget, men hvor det langvarige vinterophold i Nyborg på fire til seks måneder så meget desto mere kom til at fylde i nyborgensernes bevidsthed og i deres pengeposer.

De omfattende byggeprojekter omkring selve slottet, byens udvidelse, voldanlæg, havneudvidelser og kongens nye ambitiøse skibsværfter havde allerede givet byen gode afkast. Fortsat har Nyborg og oplandet profiteret ganske betragteligt under hoffets fysiske tilstedeværelse i vintermånederne, når indbyggertallet forøgedes med 400-600 mand, med centraladministrationens ophold og de mange tilrejsendes omfattende indkvarteringsbehov.

Nok var det lensmændene fra flere dele af landet pålagt at fremskaffe den nødvendige og ganske omfattende og luksuriøse »fetalje« (proviant) til hoffet, men mange lokale købmænd har nydt gavn af det krævende ophold.

Bogens minutiøse gennemgang af »fetaljelister«, regnskaber og ansættelsesforhold ved hoffet tegner et levende billede af kongens vellevned og ridser samtidig Østfyns geografiske tilblivelse op som adeligt opland for residensbyen.

Den danske trefork

Nyborgs strategiske beliggenhed har i århundreder gjort stedet interessant. Dels for den tværgående trafik over Storebælt, men i ligeså høj grad for den gennemsejlende, internationale søfart.

De tre adgangsveje til og fra Østersøen spiller derfor en afgørende rolle. Som selveste havguden Neptuns trefork stikker Lillebælt, Storebælt og Øresund deres vandveje og vigtige færdselsveje op i danmarkskortet. Og hver gennemsejling har sin betydning og sin historie.

Men især sikringen af overfarten mellem Fyn og Sjælland er afgørende for rigets sammenhængskraft. Derfor byggede allerede Valdemar den Store en borg med befæstet vagttårn på Sprogø midt i bæltet i 1170, samtidig med at hans søstersøn Knud Prizlavsen grundlagde det befæstede Nyborg.

Bygningshistorien herefter er dokumenteret efter nyligt afsluttede arkæologiske udgravninger. Valdemar Sejers ringmur på Slotsholmen, de omfattende vandarbejder, Erik Menveds befæstelser med det monumentale vagttårn, hvoraf de nederste stokværk er bevaret, dronning Margrethe Is betydelige udvidelser frem til Christian IIIs vision om en befæstet renæssance, residens- og hovedstad, der blev Nyborgs guldalder.

Et værdigt fyrstespejl for reformationskongen, som det udtrykkes i bogen. Et udtryk, som det lykkes at genskabe i bogen, men som det stærkt fragmenterede Nyborg ikke rigtig kan honorere.

Derfor er bogudgivelsen skelsættende. Her blev Danehoffet, rigets parlament og højeste domsmyndighed, afholdt fra 1193, rigets første grundlov, Nyborgforfatningen, blev vedtaget her i 1283, og en lang række begivenheder med langtrækkende betydning ind i Danmarkshistorien udspillede sig omkring Nyborg.

Christian IIIs vision blev imidlertid aldrig ført ud i livet, og hans søn, Frederik II, opgav endeligt i 1660 Nyborg som residens og flyttede magtcentret til København.

Handelsruten til Østersøen gik nu igennem Øresund med Kronborg som toldsted. Tyngdepunktet for det danske kongerige blev forskudt fra »Danmarks Riges Hjerte« til »Kongernes Nordsjælland«. Og sådan har det jo været lige siden.

Det er museumsleder Erland Porsmose, der i værkets første bind fører Nyborgs historie sikkert fra vikingetiden frem til kongernes fraflytning.

I andet bind, »Danmarksporten«, tager museumsinspektør Mette Ladegaard Thøgersen lige så sikkert over fra svenskernes hærgen og perspektiverende frem til byens og fæstningsanlæggets kandidatur til verdensarvslisten.

I kapitlet »Byens rum og identitet« – sådan et kapitel burde i øvrigt skrives om alle danske byer – forsøger hun at vække byen af dens dvale og fæstningen af dens tornerosesøvn og minder om kulturarven som ressource også for fremtidige økonomiske investeringer.

Samtidig med bogudgivelsen udskrives en arkitektkonkurrence om slottets restaurering og nybyggeri, der skal revitalisere Nyborg Slot og Rådhustorvet.

Bogværket skæmmes for den almindelige læser i nogen grad af gentagelser og detaljerigdom, der gør det mere interessant for fagfolk og mindre overkommenligt for byens fremtidige turister.

Et par tidslinjer, sammendrag og resumeer af den store historie undervejs ville have gjort underværker og have lokket flere af fra motorvejen, der nu er hovedfærdselsåren uden om den tidligere så pragtfulde residensstad her i rigets midte.

Titel: »Nyborg – Danmarks Riges Hjerte I-II«.

Forfatter: Erland Porsmose.

Titel: »Kongen kommer«.

Sider: 268. Pris: 249 kr.

Titel: »Danmarksporten«.

Forfatter: Mette Ladegaard Thøgersen.

Sider: 316. Pris 249 kr.

Samlet pris I-II: 398 kr.

Forlag: Østfyns Museer.