Med skepsis har Lipska skrevet om udviklingen i Polen lige siden slutningen af 1960erne, og samlingen »I herberget Europa« rummer flere digte, der kredser om den aktuelle tilstand: »Mit land flakker om i friheden./Foregiver Europa« eller »Mit land ser i dag ud/som en ubarberet kulmine«.
De overrumplende billedkonstruktioner, kollisionerne og konfrontationerne, er fremtrædende hos Ewa Lipska, hvor »udstødningsgassers despotiske lugt« tørner sammen med »en kortklippet sladder hos frisøren«. Tænderskærende og med satirisk brod skriver hun om tingenes bedrøvelige tilstand.
Der refereres flittigt til den europæiske kulturarv, men samtidig breder en melankolsk stemning af udlevethed og »ældende fremtid« sig i herberget Europa med »fagotter basuner og trompeter/på førtidspension/Resten af orkestret lever ikke mere.«
