Knud Holst holder stadig

Forfatteren Knud Holst har en selvskreven plads i historien om dansk novellekunst.

Forfatter Knud Holst. Foto: Privat Fold sammen
Læs mere

Det giver indlysende god mening, at »Solstik«, Knud Holsts udvalgte noveller fra 1960erne til 1990erne, udkommer netop nu, i kølvandet på Hanne-Vibeke Holsts bestsellerroman »Knud, den store«, der fortæller den tragiske og ganske enkelt gribende historie om faren: Knud Holst, landarbejdersønnen fra Vendsyssel, der blev gift med politimesterens datter og fejrede litterære triumfer som modernistisk lyriker og novellist for siden at opleve en pinefuld nedtur. En drastisk forvitring af både familieliv og forfatterskab skred frem, i takt med at den indre hærværksmand tog over, og både alkoholforbruget og gælden steg.

Det udviklingsforløb, som »Knud, den store« beskriver, illustreres tankevækkende og med oplagte pointer af Hans Hertels novelleudvalg, der uhyre effektfuldt indledes med et par af forfatterens fremragende gennembrudsnoveller, »Nedstyrtningen« og »Fasanen«, og lukker og slukker med nogle løsere historier fra forfatterens efterladte papirer, hvor nedtursstemningen og opløsningstendenserne breder sig. I novellen »Panik« bliver der sat punktum for forholdet mellem Irene og den væsentligt ældre Martin, og den nærmest skrækromantiske fortælling »Manden der kom og gik« handler først og fremmest om en forfatters problemer med skriverierne.

Hans Hertel, der også har skrevet et fint indledningsstykke om novellisten Knud Holst, har opdelt udvalget i fire tematiske grupper med overskrifterne »Drengeliv«, »Landliv«, »Hverdagsliv« og »Skyggeliv«. I hver kategori er der noveller, som klart dokumenterer, hvorfor Knud Holst placerede sig så stærkt i de modernistiske 1960ere, et årti, som med forfattere som Peter Seeberg, Benny Andersen, Cecil Bødker og Sven Holm også med god ret kan kaldes novellens årti i den nyere danske litteraturhistorie. Den intenst fortættede atmosfære, de realistiske miljøskildringer og den lydhøre og træfsikre replikkunst hører til de bedste Holst-novellers klare kendetegn og store styrker.

Ved siden af drengeuniverset, som skildres med fin psykologisk sans for pubertetens spændinger og de indbyrdes relationer, er en af Knud Holsts iøjnefaldende forcer billederne af hverdagssliddet og omgangsformerne i det, der siden er kommet til at hedde Udkantsdanmark. En novelle som »Armen« rammer præcist og stilsikkert fåmæltheden og de kontrollerede følelser, der kendetegner en livsform defineret af den vigende bondekultur: »Det var den dag Røde Johannes mistede højre arm i remtrækket til kværnen. Han var alene og letsindig, og da hånden først var snuppet, røg armen med, inden han fik maskineriet stoppet.«

Noveller som de nævnte giver sammen med den lille satiriske perle »Gensyn med et landskab«, om strukturomlægningerne i det danske samfund, og ikke mindst fortællinger som »Solstik« og »Tændstikken«, med de erotiske spændinger rumsterende lige under overfladen, et indtryk af den motivmæssige spændvidde og stilistiske variation i Knud Holsts fortællekunst.

Bogen »Solstik« føjer en ekstra dimension til det psykologiske portræt,Hanne Vibeke Holst tegner af sin far i »Knud den store«, og samtidig viser de bedste af bogens stykker, hvor indlysende en plads Knud Holst stadigvæk har i historien om dansk novellekunst.

Titel: Solstik. Forfatter: Knud Holst. Udvalgte noveller redigeret og med indledning af Hans Hertel. Sider: 275. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.