Han har alle dage været en skamløs skørtejæger. Han pressede to gange en kæreste til at få en abort. Han gider ikke bruge ret lang tid på en filmoptagelse, men vil have den hurtigt overstået, så han kan komme ud at spille golf. Og han har fået sit hår farvet.
Er det den slags oplysninger, vi har behov for om Clint Eastwood? Hvad skal vi bruge dem til? Det må guderne vide, for selv om den seneste tid har demonstreret, at man sagtens kan skrive en bog om en mand uden at sætte pris på ham, må man undre sig over, at amerikaneren Marc Eliot har investeret vældige kræfter i at forfatte en knastør og knurrende uvenlig biografi om manden, der efter en lang og produktiv karriere i dag står som en af Amerikas førende filmskabere.
Ingen kan påstå, at Eliot ikke har været grundig i sin research - når Clint Eastwood f.eks. ankommer til Italien, og instruktøren Sergio Leone ikke selv har tid til at møde ham i lufthavnen, fortæller bogen os, at i stedet blev Eastwood mødt af pressesekretær Geneviève Hersent, instruktørassistent Mario Cavano og tekstinstruktør Tonino Valerii. Man spørger igen, hvad man skal bruge den slags stendøde informationer til, og den detaljeoverfyldte bogen er spækket med dem - det vrimler med producenter, forfattere og presseagenter (plus elskerinder), som Clint Eastwood i tidens løb har haft en til tider helt perifer forbindelse med.
Harm på Eastwoods vegne
Desværre kan en anmeldelse af denne sure bog kun selv blive sur, for man harmes på Clint Eastwoods vegne over, at nogen så ihærdigt har snaget i hans sexliv samt set alle hans film uden antydning af entusiasme. Eastwood selv har Marc Eliot ikke talt med, men han vil gerne fremtræde som seriøs filmkritiker og har på en arrogant facon en del negativt at bemærke om adskillige af Eastwoods film. Når han altså kan løsrive sig fra mandens helt private og intime gøremål.
I 1996 udgav den højt respekterede filmkender Richard Schickel værket »Clint Eastwood: A Biography«. Det kan den spydige Marc Eliot overhovedet ikke lide, men Schickels biografi rummer, hvad hans egen fatalt mangler, nemlig varme og glæde. Clint Eastwood er en stor filmskaber, og Marc Eliot er en lille sladdertaske. Glem ham.
