Kirken er et gammelt hus ...

Peter Lodbergs fortælling om danskernes tro er umanerlig spændende.

Vor Frue Kirke Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Det er ikke et særsyn, at naboer til landets kirker klager over klokkerne. De ringer jo i tide og utide og maser sig ind på helt almindelige borgere midt i formiddagskaffen, og er der noget, der er dansk, så er det at klage over at blive forstyrret! Nu er der bare det, at kirken ligesom lå der først. Og klokkerne? Dem besluttede kong Horik II (ca. år 850) at lade lyde, selv om han aldrig selv lod sig døbe i den kristne tro, for han ville gerne stå på god politisk fod med den daværende pave ...

Dette er blot stænk fra den rivende, levende flod af viden og overblik over troens danmarkshistorie, der strømmer ud over læseren i teologiprofessor Peter Lodbergs bog »Danskernes tro gennem 1000 år«, der fungerer som selvstændig udgivelse i forlængelse af DRs udsendelser af samme navn.

Det gør ikke noget, at siderne vender sig selv i en bog, selv om den hverken er en krimi eller en anden type hæsblæsende roman, og Lodbergs bog er noget så fint og sjældent som et lødigt og umanerligt spændende historisk overblik over de mærker, troen har sat på os og vores samfund gennem 1000 år.

Tro sætter spor, og ikke alene det, den danner også noget så basalt som et samfunds sprog, lovgivning og almene dannelse, fortæller Lodberg, og han bevæger sig fra de asatroende danskere, for hvem den klokkeringning, jeg indledte med, var noget af det værste, de vidste, til middelalderen, der måske ikke var så mørk, som vi tror, men også lagde kimen til den sagnomspundne danske tillid samt vores sans for orden! Hvad inkvisitorisk betyder, får vi ligeledes en fin indføring i samt en forklaring på, hvorfra billedet af Gud med langt hvidt skæg stammer - med afsæt i Havnbjerg kirke på Als. Skæg i den mellemøstlige tradition var jo blot et symbol på visdom. Og læseren føres ved kyndig hånd videre gennem reformationen og pietismen, der dén dag i dag danner baggrunden for én af livets helt store fester: Konfirmationen. Vi møder folkestyret og oplysningstiden og lander i det moderne menneskes opslugte leg med at skaffe troen af vejen i en grad, så den indimellem også trækker håbet og evnen til at elske med sig i afgrunden ...

Det er så sundt for vores almindelige folkelige bevidsthed at blive mindet om, at det meste af det, der betragtes som såre dansk i dag, er blevet det på baggrund af mange års forandringer og især gennem mødet med andre kulturer. For at nævne et pudsigt eksempel, så er den danske nationalret stegt flæsk med persillesovs,slet ikke så udelukkende dansk endda, for persillen kom med de franske reformerte, der af Frederik IV fik lov at bosætte sig i Fredericia. Riget fattedes penge, og et tilskud af ressourcer udefra var en del af redningen.

Lodbergs bog præsenterer så fint, i hvor høj grad Danmark altid har hængt sammen med resten af verden. Og den stiller skarpt på, at vi, for at finde ud af, hvem vi selv er, bliver nødt til at vide, hvad vi og vores samfund er bygget op af og også i fremtiden skal hilse velkomment for ikke at gå i stå – eller gå statsbankerot!

Jeg kan ikke andet end give bogen fulde 6 stjerner, fordi den er fuldstændig genial i sin genre og også vil give den ikke i forvejen historiekyndige et fantastisk og ikke svært optageligt indblik i egen historie - og dermed i sig selv.

Hvad: »Danskernes tro gennem 1000 år«

Hvem: Forfatter: Peter Lodberg. Sider: 270. Pris: 249,95 kr. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.