King har skrevet en tilforladelig thriller

Stephen Kings roman nr. 58 er både en vidunderlig skæbnefortælling og en fjollet og temmelig slap horrorhistorie.

Stephen King er aktuel med thrilleren »Vækkelse«. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAJA HITIJ

»At vide for meget er ikke godt for én,« konkluderer den jeg-fortællende hovedperson i Stephen Kings nye og ikke helt placerbare roman, »Vækkelse«.

Som historien ender, er man tilbøjelig til at give ham ret. Hvad der findes hinsides, er ifølge bogens morale hverken noget, som prædikanter, komedianter eller kværulanter kan eller bør gøre sig kloge på. Det vigtigste er at leve i nuet og ikke lade sig trække rundt i manegen af den ene eller anden slags blændende tros-forkynder.

»Vækkelse« er således et indirekte, men dristigt oprør mod religion, uden at det dermed er et opgør med tro. »Der er noget,« som det konstateres flere gange, men dette »noget« er ikke styret af eller underlagt en trosretning. Det er derimod – ikke mindst i dette kingske univers – et ufatteligt skræmmende intet, hvorfra smerte, angst og underkastelse griber ud efter én, hvis man prøver at åbne porten dertil og tilegne sig vished om dette uvisse.

Og det er så lige præcis, hvad der forsøges i denne både vidunderlige, valne og forvrøvlede roman. Den tidligere metodistpræst Charles Jacobs er besat af tanken om at finde svar, og han bruger det meste af sit liv på at tilegne sig stærke elektromagnetiske kræfter, der skal kunne åbne døren til den anden side.

Velfortalt og stærk

Som ung pastor slår han sig ned i en by i Maine sammen med sin smukke hustru og deres lille søn. Det er i begyndelsen af 1960erne, og jeg-fortælleren, Jamie Morton, sidder seks år gammel og leger med sine tinsoldater, da Jacobs skygger falder ind over ham. Mellem de to opstår en atypisk og livslang relation, hvor pastorens skygge i overført betydning kommer til at ligge som en tung byrde over Mortons tilværelse.

Morton vokser op og bliver en middelmådig rockmusiker med et heftigt heroinmisbrug. Han er midt i 30erne, da han tilfældigt møder Jacobs i en tivolipark, hvor sidstnævnte optræder som healende mirakelmager. Jacobs har forladt kirken, efter at hans hustru og søn mistede livet i en tragisk bilulykke, og han mistede troen på Gud.

Nu helbreder han folk ved hjælp af en særlig elektrisk kraft, der også med et snuptag gør Morton stoffri, men Morton bliver klar over, at »behandlingen« har mere eller mindre voldsomme bivirkninger, og da han mange år og meget grundig research senere konfronterer Jacobs, hvirvles han endnu længere ind i den gamle præsts fanatiske verden.

Det ender på mange måder grueligt galt, og da Jamie Morton som aldrende sidder tilbage og genfortæller sin historie til sin psykiater (og til læseren), er hverken han (eller læseren) blevet klogere på ret meget. Andet end at man ikke skal søge svar på det uforklarlige.

Med Kings formidable evne til at forene det hverdagsagtige og trivielle med det horror-agtige og irreelle udfoldes her en velfortalt og stærk fortælling. King skriver bedre end de fleste og kan sprogligt ophøje det banale til noget poetisk og smukt, ligesom han kan forvandle det trygt genkendelige til rædsel.

I »Vækkelse« ender det overnaturlige imidlertid i det absurde, og det skræmmende forvandles til fjolleri, så det vitterlig fremragende svækkes. King vil ikke vide, men gerne vise mere, end godt er. Tilforladeligt, men ikke uovertræffeligt.

Titel: Vækkelse. Forfatter: Stephen King. Oversætter: Jakob Levinsen. Sider: 461. Pris: 300 kr. Forlag: Hr. Ferdinand.