Kill Bills lillesøster

Høje cirkelspark og susende sværdhug er vigtige ingredienser i Cecilie Ekens børneroman »Det Levende Sværd«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Disse færdigheder udføres vel at mærke af en lille, spinkel pige, en supersej tøs, Eriann, som kunne have været Kill Bills lillesøster. Hun er kongens våbenmester, for Eken drejer og revitaliserer nemlig eventyrklichéen om prinsessen, der holdes fanget af en drage, hvorefter kongen udlover hende og det halve kongeriget til den, der kan befri hende. Eriann får til opdrag at udpege helten, der skal befri prinsesse Sofia, og finder Vidar, en slatten bagersøn, der er vild med at lave mad. Begge sendes til optræning. Vidar til helterollen, Eriann til menneskelighed. Begge går grueligt meget igennem, inden den uventede, men alligevel forventede slutning. Jeg-fortælleren Eriann skabes gennem brug af kantede hovedsætninger. Et tekstligt scoop! Og Mårdøn Smæt genopliver 1800-tallets illustrationstraditioner med billedrammer af borter og planteslyng tilsat humoristisk, karikeret tegneseriestreg