Da Det Danske Missionsselskabs forlag i 1969 udgav romanen »Floden mellem bjergene« på dansk, var det med forfatternavnet James Ngugi på forsiden. Nu, næsten fire årtier senere, kommer så oversættelsen af »Drømme i krigens tid«, det første bind i en selvbiografisk trilogi, og forfatteren har for længst skiftet sit engelske navn ud med det afrikanske Ngugi wa Thiong’o.
Historien om navneskiftet er et stykke Afrika- og Kenya-historie i koncentrat, og det er ikke mindst den historie, forfatteren har ønsket at fortælle med sin erindringsbog, der finder sin egen helt specielle tone et sted mellem drømme, visioner og virkelighed. I enestående grad er forfatteren blevet en del af historien.
Som James Ngugi udgav han i 1964 »Weep Not, Child«, den første engelsksprogede roman skrevet af en østafrikansk forfatter. Efter navneskiftet har kritikken af tilstandene i Kenya både udløst en fængselsstraf og tvunget forfatteren ud i et mangeårigt eksil. I dag underviser han i litteratur i USA.
Det første bind af Ngugi wa Thiong’os erindringer spænder over perioden fra verdenskrigens afslutning til Mau Mau-opstandens år og skildrer de begivenheder, der førte frem til Kenyas selvstændighed i 1963, men det er ikke den dramatiske epokes blodige detaljer, der fylder mest i bogen.
Læringens magi
Hovedærindet for forfatteren er en slags generobring af Kenyas historie. Med virkningsfuld ironi og underfundighed skildrer han for eksempel kolonitidens historieundervisning:
»Vi lærte at hvide mennesker havde opdaget Mount Kenya og mange af vores søer, herunder Victoriasøen. I den gamle skole var Kenya den sorte mands land. I den nye skole blev det fortalt, at både Kenya og Sydafrika havde været sparsomt befolket inden europæernes ankomst, og at de hvide således okkuperede ubeboede områder … Der havde også været stammekrige. De hvide mennesker kom med medicin, fremskridt, fred.«
Den alternative historieskrivning og billederne af landsbylivet er sammen med fremhævelsen af kampen for selvværd og skildringerne af drengen Ngugi wa Thiong’os brændende begær efter viden og kærlighed til sproget og fortællingerne, ikke mindst de bibelske, de store styrker i »Drømme i krigens tid«.
På et tidspunkt, hvor skolereform, respekt for lærere og lektiecafeer hører til den hjemlige debats varme temaer er det både perspektiverende og på en særlig måde også dybt bevægende at læse en bog, der har »læringens magi« og drømmen om »at opildne til oplysning« som centrale omdrejningspunkter.
For forfatteren bliver pagten med moderen om altid at gøre sit bedste i skolen en drivende kraft, og erhvervelsen af et par sko i forbindelse med optagelsen i gymnasiet er symbolet på drømmens kulmination: »Drømmen om endelig at eje et par sko var lige så brændende som dengang for mange år siden, hvor min mor købte min første skjorte og mine første shorts, da jeg skulle begynde i grundskolen i Kamandura.«
Med blandingen af det elementært fortrolige, børnenes leg, de daglige gøremål i landsbyen og de mange brudstykker af anderledes traditioner og ritualer bygger forfatteren en slags oplevelses- og forståelsesbro til det nutidige Afrika og Kenya. »Drømme i krigens tid« er en af den slags bøger, der både gør verden større og læserens verdensbillede meget mere nuanceret.
Titel: Drømme i krigens tid. Forfatter: Ngugi wa Thiong’o. Oversætter: Ellen Boen. Sider: 240. Pris: 249 kr. Forlag: C&K Forlag.
Mød Ngugi wa Thiong’o på Louisiana Literature, torsdag, fredag og lørdag i næste uge.
