Katte skal fodres

Billedbøger. »Erik maler hunden blå« »Lydia svarer igen«»Det gale kattehus«»Karl og Johanna leger labyrint«En ny vifte af danske billedbøger slår herlige krøller på hverdagen.

Sommerferien er slut også i de nye danske billedbøger. Men det betyder ikke, at det ikke kan være sjove krøller på hverdagen, hvis man f.eks. skal passe naboens katte, eller man får lyst til at male sin hund blå.

Erik er en nysgerrig dreng, der tydeligvis godt vil afprøve hverdagens grænser. Han er alene hjemme i »Erik maler hunden blå« og giver hunden en gang lak, hvilket vækker opsigt, når de er ude i haven. I den grad. Folk kommer for at se den sensationelle blå hund.

Men faren bliver arrig, vasker hunden og giver den hundekiks. Det må Erik ikke få. Så bliver han sur og maler sig selv blå, og det hele ender i TV-avisen.

Mads Berg maler med klare farver, mest knaldrød og koboltblå og sort og hvid som kontraster og kanter, og med bred pensel og enkle former i en opsigtsvækkende, sjov og særegen stil. Morten Dürrs tekst er kortfattet, mundret og nutidig.

Galopperende vanvid
»Jeg får slet ikke tid til at gå på arbejde«, konstaterer Lauras mor med et jaget blik i »Det gale kattehus«, efter hun har læst naboens indviklede besked om, hvordan husets katte skal fodres.

Naboen er ude at rejse, og mor og Laura skal passe kattene. Det er ikke så ligetil, for der er specialfoder til alle fire katte, og særlige steder, de spiser. Og hvad gør man, når man f.eks. ikke kender forskel på eg og bøg og en af kattene kun spiser på egetræsbordet?

Laura tager opgaven optimistisk og muntert og fokuserer på løsninger, moren på problemerne.

Christina Hesselholdts tekst er det glade, galopperende og indviklede vanvid. Her leges med ord og udtryk på sædvanlig Hesselholdtsk vis.

Lilian Brøgger digter til med farveladefyldte glade og legesyge billeder. Et billedmæssigt festfyrværkeri og en ren overskudsbog til oplæsning for børn fra omkring skolestart.

Bog til regnvejrsdage
Rasmus Juuls »Karl og Johanna leger labyrint« er en bog til lange regnvejrsdage og er mere en aktivitetsbog end en almindelig billedbog til oplæsning.

En kort rammefortælling giver historien om Karl, der går over til Johanna for at lege, og så følger man deres eventyrlige lege som opdagelsesrejsende, tidsrejsende, vikinger m.m. gennem ni labyrinter.

Som ekstraopgave kan man lede efter et bamsehovede på opslagene med labyrinter.

Opslagene har hver sin meget forskellige stil. Labyrinterne er originalt tænkt og tegnede fra enkelhed, når de to børn leger med biler, over klar kølighed dekoreret med fisk og havvæsner, når de dykker, til et virvar af papir og tusser, når de tegner. Labyrinterne er kort sagt mere eller mindre svære og kræver gode øjne og tålmodighed.

Tristesse
I Katrine Marie Guldagers og Siri Melchiors »Lydia svarer igen« er man tilbage i hverdagens tristesse.

Det er en slags casehistorie om Lydia, der bliver drillet i børnehaven for sine ekstra store øjne. Men det er øjne, som ser mere end virkeligheden. Lydia kan f.eks. se, hvordan de andre børn har det derhjemme, og hun kan se ind i sin egen fremtid. Hun er synsk.

Det er et spændende, anderledes billedbogsoplæg, men i denne bog løfter hverken tekst eller billede sig. Her fremlægges status, historien udvikles næsten skematisk, og løsningen findes uden store udsving. Guldager har ellers lavet eventyrlige hverdagshistorier i »Drengen der var bange for at være ond« og i bøgerne om Frøken Ignora. Ærgerligt.