I hvor høj grad lader vi os påvirke af vores forældre og forholdet til vores søskende? Sidder barndommen stadig i sindet, når vi for længst har skabt vores egen familie? Og vil mønstrene gentage sig, selv om tiden er en anden?
Spørgsmålene dukker op under læsningen af Katrine Marie Guldagers overbevisende roman »Bror og søster«, femte bind i Køge-krøniken, hvor familien beskrives som et »mikrokosmos i en verden, der af og til virker forrykt«, og hvor ubevidste og aggressive kræfter spiller en væsentlig rolle.
Vi er nået frem til 1976, og Guldager rammer fint – med samme koncentrerede stil som i de foregående bøger, senest »Peters død« – det periode-karakteristiske, det syrede og det, de fleste af os kender til, når det gælder roller og traditioner i familien. Hun har et stort vingefang og viser særlig styrke, når hun på original vis bygger bro mellem realistisk skildring og surrealistiske indslag.
Kvindernes frigørelses- og selvrealiserings-bestræbelser står tydeligt frem i bogen, og tidsbilledet er indkredset af plenum-diskussioner i kollektivet, hønsestrik, urtete og sækkestole.
Plads til det syrede
Men der er, karakteristisk for forfatteren, levnet plads til syrede brud på det hverdagslige.
Leonora er blevet mor og anerkendt kunstner og ser – efter ophold i Femø-lejren – med andre øjne på sin mands adfærd. Hendes forhold til broren, Henry, der er løsladt fra statsfængslet, bliver stærkt problematiseret. Henry er plaget af angst og indre dæmoner, er udstødt fra kollektivet i Hellerup og vender tilbage til Køge, hvor han indleder et erotisk og livsbekræftende forhold til en frodig og favnende kvinde.
Men angstens og de undertrykte følelsers ulv er sprunget fra moren Lilly og følger nu Henry. Hans afmagt og forfølgelsesvanvid er glimrende beskrevet. »Han er som en lille prik i det store univers, hvis kræfter mennesket endnu har til gode at forstå«, som det hedder i en af romanens mange fortæller-kommentarer.
Styrken i Guldagers fortælling er helheden af blikket på forandringer i tiden og sans for betydningen af det enkelte menneskes erindring. Som det udtrykkes et sted i romanen: »erindringens strømme flyder ganske tæt under nutidens overflade«.
En ro og varme smyger sig ind i flere passager i »Bror og søster«, som når beskrivelsen af de traditionelle og snærende kønsroller og forældrerollens udfordringer modstilles af »flydende kærlighed« og glæden ved moderskabet. Der er indlevelse i de helt grundlæggende følelser i familie, samtidig med at periodens strømninger afspejler sig i personernes holdninger og diskussioner.
Romanen skaber desuden et eftertankens rum, hvor vi bliver mindet om, hvor begrænset tid, vi hver især har til at gøre dét, vi synes er vigtigt i vores liv. Det er fint og modent fremstillet, med blik for både lykke og ulykke, savn og søgen i familien. Man kan kun se frem til næste og sidste bind i Køge-krøniken.
Titel: Bror og søster. Forfatter: Katrine Marie Guldager. Sider: 199. Pris: 250 kr. Forlag: Politikens Forlag.
