Katherine Diez: Er vi som læsere blevet så bange for den hæslige, obskure litteratur, at ingen forfattere snart længere tør skrive den?

Den norske roman »Nej, nej og atter nej« er en velskrevet undersøgelse af det enkelte menneskes identitet i og uden for familien og ægteskabet som de helligste af institutioner, men hæver sig med sin pæne fernis aldrig rigtig over light damebladslitteratur.

»Er der noget, vi simpelthen ikke kan få nok af, når vi udser os vores lekture, så er det den, der omhandler os selv – et stærkt indicium som udspringer af det, den engelske sociolog Anthony Giddens ville kalde det senmoderne samfund, som kendetegnes ved aftraditionalisering, individualisering og ændringer i familiestruktur og kønsroller; alle tematikker, som har præget europæisk romankunst i 200 år, og som norske Nina Lykke sætter under lup i sin tredje roman,« skriver Katherine Diez om »Nej, Nej og atter nej«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Petter Hagen