Jussi Rautala, hovedpersonen i finske Kari Hotakainens nye roman, »Naturens lov«, er VVS-mand, enkemand og far til højgravide Mira samt søn af den døve og senile Väino og den kørestolssiddende og døende Kerrtu.
Han hører nemlig til de mennesker, der mener, at skatteprocenten er alt for høj, ligegyldigt hvor lav den er, og som gør, hvad de kan for at holde deres egen indkomst ude af skattesystemet. Af samme grund er han kommet på kant med Mira. Hun er nemlig socialist, dyrerettighedsforkæmper og alt muligt andet, der strider Rautala i mod.
Men skæbnen kan være ubarmhjertig: Ved romanens start er Rautala ved at blive klippet ud af sin smadrede bil af redningsfolk, som sender ham med helikopter til et langt (og for samfundet dyrt) hospitalsophold. Den slags erfaring pirker til en skattesnyders samvittighed.
På hospitalet plejes han af sygeplejersken Laura. Hun er pligtopfyldende og betragter gerningen som et kald, og hun har sin egen fine og professionelle måde at håndtere mandlige patienters seksuelle tilnærmelser og kvindelige patienters hysteri på.
Det er en kulørt skare, hun tager sig af, og hendes tålmodighed prøves hårdt. Men hun har et frirum. Indimellem søger hun tilflugt i et kosteskab, tager sine hovedtelefoner på og hører heavy metal-bandet Megadeth for fuld udblæsning. En flugt ud i et befriende støjhelvede med hvinende guitarer, buldrende trommer og brølende vokal.
Fællesskabstanken
Lettere bliver det ikke, da regeringen bebuder besparelser. Presset på den europæiske økonomi sætter også sit præg på Finland. På et TV-transmitteret pressemøde bryder en minister grædende sammen for åben skærm, og Lauras hverdag bliver endnu mere travl.
Men som en af politikerne siger, så er der også lyspunkter: Spareplanen vil sende mange ud i arbejdsløshed, og så har de jo tid til selv at hjælpe deres syge pårørende.
Hotakainen fik i 2004 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen »Hjemmefronten« og har siden skrevet en række samfundssatiriske romaner, der spidder nationalt snæversyn og egoistisk profitjagt i nutidens Finland.
»Naturens lov« føjer sig nydeligt til rækken, og de læsere, der har klukleet og fneset over Hotakainens skildringer af såvel særlinge og galninge som hverdagsmennesker, vil føle sig hjemme også her. Især er de kapitler, der fortælles fra Väinos perspektiv, uforlignelige i deres blanding af skarpsyn og plapren.
»Ord er papir, det er godt at huske. Optændingsbrænde. Hvis man siger dem godt, antænder de alle og enhver«, bemærker Väino på et tidspunkt og beskriver hermed det, man fornemmer meget vel er Hotakainens eget håb: At have skrevet en bog, der får finnerne (og os andre) til at finde tilbage til den fællesskabstanke, der er grundstenen i vores velfærdssystem. Den slags opråb tager ingen skade af. Slet ikke, når de underholdes så godt undervejs.
Titel: Naturens lov. Forfatter: Kari Hotakainen. Sider: 264. Pris: 299,95. Forlag: Gyldendal.
