Kærlighed, aldring og mord

»Slottet ved det Liguriske Hav« er en fortsættelse af Mortensens 2009-roman, »Det blanke vand« - og den lader sig dårligt læse uden kendskab til forløberen.

Bogcover. Fold sammen
Læs mere

Men er rammen på plads, venter der en god læseoplevelse. Victor Seemann kæmper med de fysiske og psykiske men efter en voldsom ulykke. Konen, Julia, har forladt ham til fordel for gartneren, Henry, og den gamle husholderske, Lillian, sværmer for ham. Men Henry har en kriminel fortid, der presser sig på, og Victor involverer sig i sagen for at beskytte Julia.

Han lader sig manipulere, men spørgsmålet er af hvem. Det er dog ikke thrillerplottet, der giver denne bog værdi, for Mortensen lader det egentlig blot være påhængsmotor for en fin skildring af en ældre mands forsøg på at finde tilbage til livet efter, at han har mistet det meste af det.