Her skal hun gå i 9. klasse på friskolen, og far, som hidtil kun har været weekendfar, har også skaffet hende et job i Fakta! Det er sin sag at komme fra storby til gyllelugtende provins, heste og halbal, men Julie tager det med oprejst pande. I Vallekille kender alle Julies mor, som siden sin ungdom ikke har villet have noget med hverken mormor, Julies far eller fortiden at gøre. Skeletter er begravet i skabene, og Julie indser, at hendes mors angst for bindinger ikke er en frugtbar livsstil. Anne-Marie Donslund skriver med en tilpas blanding af friskhed og alvor. Dialogerne er kvikke, og beskrivelsen af Julies forelskelse i Kenni, der slet ikke er »hendes type«, og hendes perpleksitet, da den ideelle fyr dukker op samtidig, er lige i skabet. Der er pinligheder og problemer, men mest af alt en god stemning, som gør læseren sikker på at komme hel hjem.