Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Her skal hun gå i 9. klasse på friskolen, og far, som hidtil kun har været weekendfar, har også skaffet hende et job i Fakta! Det er sin sag at komme fra storby til gyllelugtende provins, heste og halbal, men Julie tager det med oprejst pande. I Vallekille kender alle Julies mor, som siden sin ungdom ikke har villet have noget med hverken mormor, Julies far eller fortiden at gøre. Skeletter er begravet i skabene, og Julie indser, at hendes mors angst for bindinger ikke er en frugtbar livsstil. Anne-Marie Donslund skriver med en tilpas blanding af friskhed og alvor. Dialogerne er kvikke, og beskrivelsen af Julies forelskelse i Kenni, der slet ikke er »hendes type«, og hendes perpleksitet, da den ideelle fyr dukker op samtidig, er lige i skabet. Der er pinligheder og problemer, men mest af alt en god stemning, som gør læseren sikker på at komme hel hjem.