Det er et af forlaget Gyldendals vigtigste udgivelsesprojekter i mange år, der afsluttes med udgivelsen af den tyske forfatter Ernst Jüngers prosasamling »Det eventyrlige hjerte«.
Først udkom »I stålstormen«, om forfatterens oplevelser ved fronten under Første Verdenskrig, dernæst dagbøgerne »Strålinger«, der hovedsagelig blev skrevet under Anden Verdenskrig. For nogle måneder siden var det romanen »På marmorklipperne«s tur, og nu udkommer altså »Det eventyrlige hjerte«, som i lighed med de andre værker er noget af det bedste og besynderligste, denne anmelder har læst.
Udgivelsen af »Det eventyrlige hjerte« bygger på andenudgaven fra 1938, og René Jean Jensen slipper godt fra det besværlige arbejde med at oversætte disse stilistisk stærkt gennemarbejdede prosatekster.
Bogen består af 71 korte stykker, der tematisk udviser stor variationsrigdom. Her er botaniske studier, mareridtsagtige beretninger, filosofiske refleksioner, allegoriske fortællinger, essayistiske fragmenter og meget mere.
Det er vanskeligt at karakterisere bogen som en helhed, ja, det gælder for så vidt også de enkelte tekster. Og det er også meningen.
Der kredses om fænomener og motiver – dyr, insekter, planter, mineraler, farver, kunst, bygninger m.m. – hvis betydning netop aldrig helt indfanges og fastlægges i et begreb. Livet selv er strømmende i al sin urolige og utrolige vælde. Jüngers form, der i skriften skal udtrykke livets kraft, får følgelig også en sær karakter.
Den er kompleks, dunkel, modsætnings- og gådefuld, og vi springer fra torturkamres rædsler til skønne blomster.
Den ubegribelige sandhed
Metoden er den »stereoskopiske sansning«, der lader et fænomen træde frem for sanserne i adskillige dimensioner. Et eksempel er middagsbordet:
»Således er aromaerne fra krydderierne, frugterne og frugtsafterne ikke bare noget man lugter, men også noget man smager; undertiden inddeler man dem endog efter farve, som det er tilfældet med rhinskvinene.«
Ofte tages alle sanser i brug, og man må beundre Jünger for evnen til at sanse fænomenerne, så de igen fortrylles. Som han skriver:
»Enhver stereoskopisk sansning fremkalder en svimmelhedsfølelse i os, idet vi nyder et sanseindtryk i dybden, som først viser sig som overflade. Mellem forbløffelsen og henrykkelsen ligger en rystelse, der samtidig gemmer på en bekræftelse, som efter et kosteligt fald – vi fornemmer, hvordan sansernes leg bevæger sig sagte som et hemmelighedsfuldt slør, et forhæng foran det underfulde.«
Med de sætninger har Jünger karakteriseret sin særlige enigmatiske skrivestil. Svimmelhedsfølelsen, dybde/overflade-figuren, den rystende erfaring, livsbekræftelsen, legen og ekstasen er, hvad »Det eventyrlige hjerte« handler om. Men først og fremmest handler den om tilværelsen som et pragtfuldt slør over den inderste kerne, sandheden, selve det underfulde, vi aldrig helt kan gribe.
Titel: »Det eventyrlige hjerte« Forfatter: Ernst Jünger, med forord af René Jean Jensen. Oversætter: René Jean Jensen. Sider: 184 Pris: 199,95 Forlag: Gyldendal.
