For langt de fleste læsere vil John Irvings navn altid være forbundet med hans stor bestsellersucceser fra 1980erne, »Verden ifølge Garp«, »Hotel New Hampshire«, »Æblemostreglementet« og »En bøn for Owen Meany«. De består alle af gode historier, der er gribende fortalt, og med en særlig forkærlighed for det underfundige, det lidt bizarre og det tragikomiske.
I den henseende er der ikke meget, der har ændret sig siden da. Irvings nyeste skud på æblestammen hedder »Mysteriernes Allé«. Juan Diego, hovedpersonen, vokser op på en losseplads i Mexico med sin søster Lupe, og deres situation til trods, er de begge store læsere: Juan Diego læser bøger, han finder på lossepladsen, eller som han får af de lokale jesuitpræster.
Lupe læser tanker og taler et eget sprog, som kun Juan Diego kan forstå. Lederen af lossepladsen, Rivera (som måske er Juan Diegos biologiske far), tager sig af dem, og deres mor er i byen. Hund gør rent om dagen på jesuitternes skole og er prostitueret om natten.
Fra begyndelsen møder vi Juan Diego både som barn på lossepladsen og som midaldrende forfatter, bosiddende i Iowa, og medicineret med en blanding af betablokkere (for at holde hans adrenalinniveau nede og beskytte hans hjerte) og Viagra (for betablokkerne begrænser seksualdriften), og han er træt af situationen.
Betablokkerne lukker nemlig ned for hans drømme og minder, og dem er han afhængig af for at kunne skrive. Men en ufrivillig pause fra pillerne sætter gang i tankerne.
Fint for lufthavnslæserne
Fortællingen springer mellem de to livssituationer og lader forløbene udvikle sig og flette sig sammen: Historien om ham og Lupe; om den ulykke, der gør ham handicappet; om deres tid i cirkus; om hans rejse til Manila for at indfri et gammel løfte; om præsten, der forelsker sig i en transeksuel prositueret; osv. osv. Alt sammen fortalt med den særlige blanding af lakonisk ironi og kærlig indlevelse, som har været Irvings signatur fra begyndelsen.
Irving har omtalt sig selv som arvtager til den store realistiske romantradition, hvis storhedstid var i 1800-tallet. Han svælger i detaljerede beskrivelser af både miljø og mennesker, og han er den type forfatter, der hellere lader vildskuddene vokse frit end beskærer og kultiverer sin roman skarpt.
Den slags har sin egen charme, men kræver også en læser, der sætter pris på en tur i krattet, og som læser mere for historiens end for de finere æstetiske detaljers skyld.
Man har Irving undervejs mistænkt for ikke helt at have har tiltro til, at hans læsere læser med fuld opmærksomhed – i hvert fald vender han konstant tilbage og genintroducerer de samme detaljer og oplysninger. Sikkert fint for lufthavnslæserne. For os andre, der faktisk har 100% fokus, kan det blive lidt enerverende.
Titel: Mysteriernes Allé. Forfatter: John Irving. Oversætter: Rasmus Hastrup. Sider: 580. Pris: 349,95. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
