Jørgen Leth erindrer sine helte

Jørgen Leth har skrevet en personlig heltebog, hvor der også er blevet plads til de virkelig slemme drenge.

Jørgen Leth formår som få at beskrive mennesker »Mine helte«. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Titlen skal tages med et vist forbehold. »Mine helte« hedder Jørgen Leths nye bog. Med undertitlen: »Det uperfekte menneske/4. Erindringer.«

Og nok rummer denne samling af fint skrevne og klart tænkte erindringsstykker en del om helte i klassisk forstand. Helte af den slags, »der står og lyser i nattemørket«, som forfatteren skriver i indledningen. Men så kommer det:

»En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig«.

Derfor er de også med, skurkene. Nogle rigtig grusomme drenge, som den daværende haitianske diktator, Dr. François »Papa Doc« Duvalier, der sendte sit bøddelkorps, tonton makoute, på natlige terrortogter i byen, eller som general Raoul Cédras, »en af mine yndlingsskurke«, der var haitiansk general og i en periode ond leder af juntaen.

Og da Haiti som bekendt var dér, Jørgen Leth i mange år boede, er der også andre haitianere med, også gennemført gode mennesker som Madame Annette, kok, stærkt troende bibellæser og kantinebestyrer, som Jørgen Leth skriver kærligt og lidt drillende om.

At favne et menneske med få ord er en kunst, Jørgen Leth mestrer. Det sludrende, upræcise, ligger som bekendt ikke til denne avantgardist og minimalist, hvis seneste erindringer man gerne læser, ikke mindst for portrætterne af de helte, der hverken tilhører kategorien skurke eller hverdagens helte, men er »rigtige« helte fra kunstens verden.

Meget jørgen lethsk

Teksten om den jugoslaviske performancekunstner Marina Abramović får med få ord fortalt noget essentielt om en kvinde, der på en aldeles grænseoverskridende måde »bliver emblematisk som kunstneren, der stiller sin krop til rådighed for udførelsen af et værk, hun selv har formuleret betingelserne for.«

Portrættet af den fransk-schweiziske filminstruktør Jean-Luc Godard emmer af så megen begejstring for mesterens arbejde, at man næsten ikke kan vente med at se eller gense mesterværker som »Le mépris« (»Jeg elskede dig i går«) og »La chinoise« (»Kineserinden«).

Uforlignelig er beretningen om mødet med popkunstneren Andy Warhol, som Jørgen Leth fik med i sin film »66 Scener fra Amerika«. Berømtheden spiser med noget besvær det meste af en burger fra Burger King, hvorefter han, på direktiv fra Jørgen Leth, men efter en uforudset lang pause, udtaler følgende: »My name is Andy Warhol, I´ve just eaten a hamburger in New York City«.

»Den filmscene havde alt, hvad jeg drømmer om. Suspense, uventede små handlinger, skønhed, lidelse, det uventede,« skriver Jørgen Leth, meget jørgen lethsk. Og for nu at komme hele vejen rundt, typemæssigt, så lad os også pege på hans rørende portræt af Ole Jensen, den danske bordtennissspiller, der brillerede over al forventning ved Danmarksmesterskaberne i Odense i 1953.

»Ole Jensen er min helt, fordi han blussede op i et nu, kastede et lys over sporten - og så brændte ud. Og aldrig kunne komme op på samme niveau igen. Han var et syn. En drøm«.

Jørgen Leth er et nysgerrigt menneske, der søger begejstringen og finder den. På godt og ondt. Det er »Mine helte« et dugfrisk eksempel på. Det er det ikke svært at begejstres en lille smule over.

Titel: Mine helte. Det uperfekte menneske/4. Erindringer. Forfatter: Jørgen Leth. Sider: 232. Pris: 279,95. Forlag: Gyldendal.