Han er sådan set ikke specielt sympatisk, Axel Steen, hovedpersonen i Jesper Steins krimiserie om Nørrebro. Han er selvdestruktiv og socialt afstumpet, usoigneret og utilregnelig, og de (få) positive ting, man kan sige om ham, fortaber sig i tågerne fra rusmidler og indre uro. Når man så alligevel kommer til at, nej, måske ikke holde af ham, men forholde sig til ham og forføres af ham, så er det, fordi han er allerhelvedes godt fortalt.
Hvad forfattere udi krimigenren ofte er fattige på, har Jesper Stein med andre ord til overmål: Talent for figurtegning, godt sprog, mundrette dialoger. Han formår at skabe en litterær helt, der vækker både lyst, lede og lidelse hos læseren, i høj grad fordi han tør lege med klicheer og personkarakteristik og blande det banale med det dybsindige, det lette med det lærde. Ikke kun Axel Steen, men store dele af persongalleriet i dette seneste opus, »Akrash«, får kød, blod, sved og sværvægt af forfatterens fremragende fornemmelse for ord, og figurerne farer og flygter, kryber og knalder sig gennem bogen og ud af siderne og lige ud i favnen på læserens fantasi.
Her får man den harske dunst af tømmermands- og dagen-derpå-ånde i smasken. Lugten af Axel Steens døgnlange druktur med indlagt kokainsnifferi og anal- og al mulig anden sex med en mere eller mindre ukendt kvinde kradser i næsen og lægger en em af opløsning over hele historien. Melina, som kvinden hedder, viser sig ret hurtigt at være plantet – hun snuser rundt i Steens skabe og skuffer – men han er tilsyneladende ligeglad, omtumlet og omtåget som han er.
På politigården har Steens chef og banemand i kærlighedslivet, Jens Jensen, fået et tip om, at den russiske mafia har en muldvarp centralt placeret i det danske politi, og snart er Steen under mistanke. Både PET og hans egen afdeling har beviser for, at han omgås og køber hash og coke af en hårdkogt Nørrebro-bandeleder, der efter sigende skulle have forbindelse til en ukendt russisk bagmand.
Axel Steens eks-kone, advokaten Cecilie Lind, der nu bor sammen med og har fået barn med Jens Jensen, overtales til at påtage sig sagen for selvsamme bandeleder, der står tiltalt for at have bestilt tre lejemord. Moussa, som han hedder, har i øvrigt tætte forbindelser til en af Cecilie Linds gamle undervisere fra jurastudiet, som også hun har et særligt forhold til.
Alle gamle bånd er løsnet og bundet på ny, alle bolde er oppe i luften, og læseren bliver ført rundt i en labyrint af falske spor og formodninger i et fintmasket og fængende plot. Først til sidst står det klart, hvad der er op og ned – og at katastrofen lurer lige om hjørnet.
Ordet »akrash« er arabisk slang for strisser – men det lyder nu også som det engelske »a crash«, og det er lige præcis, hvad dette tredje bind i serien om Axel Steen også rummer. Et sammenstød, et styrt, en ulykke. En handlingsmæssig og for hovedpersonen personlig nedsmeltning, en kras krimilitterær oplevelse, en rigtig god bog.
