Jeg bløder, altså er jeg

Ligesom Narcissus kiggede forelsket på sit spejlbillede, kigger to forfattere forelsket på deres menstruationsblod.

I »Gennemblødt. En bog om menstruation« definerer de to forfattere, Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub, det at menstruere som en feministisk kampplads og kalder free­bleeding for en frihedskamp. Fold sammen
Læs mere
Foto: LOIC VENANCE

»Det er rødt, slimet og kan lugte«, står der på flappen af »Gennemblødt. En bog om menstruation«. En debatbog, hvis cover er plettet som et brugt bind og skal læses som et opråb om, at menstruation ikke længere skal forties og gemmes væk. Ifølge forfatterne, Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub, er det nemlig tabu at have menstruation, og det ser de bekræftet i, at kvinder skjuler deres tamponer som hård narko, når de skal på toilettet.

I kapitler med navne som »Alt godt fra underlivet«, »Et frisk pust mellem benene« og »Det fosser ud med kunstnervæsker« får vi fortalt menstruationens historie og bliver mindet om al den fortræd, der fra tidernes morgen er blevet begået mod blødende kvinder.

Bibelen beskriver menstruerende kvinder som urene, og læger har troet, at blodet kunne påvirke alt fra tankevirksomhed til liderlighed, og at kvinder kunne helbredes fra menstruation gennem religiøse og moralske forskrifter.

I dag er den store undertrykker dog ikke (kun) religion og læger med fikse ideer. Det er derimod, ifølge bogen, hele lægemiddelindustrien og de kommercielle aktører - »en industri der suger dig knastør«, som det hedder. Kvinder shames, når blod fremstilles sterilt og lyseblåt, og de udbyttes, når industrien prakker dem urimeligt dyre produkter på.

Det sidste får forfatterne til at drømme: »Tænk hvis du ikke skulle betale for din menstruation. Det virker måske radikalt at foreslå i en tid, hvor velfærdsstaten er på slankekur […] Alligevel er det tankevækkende, at halvdelen af befolkningen har en medfødt ekstra udgift i en stor del af deres liv.«

Står det til forfatterne, skal staten betale for bind og tamponer, mens mænd selvfølgelig kan få lov at betale for deres barbergrej selv.

Et andet sted råbes der dog ikke på mere stat, men på at få »staten ud af trusserne«. Christensen og Laub polemiserer over en kampagne, der skulle få kvinder til at føde flere børn, og de forklarer med stor indignation, at det ikke er et statsligt anliggende, men et PRIVAT. Javel, modsat menstruation? Man får som læser den oplevelse, at ting er henholdsvis private og offentlige alt efter forfatternes bekvemmelighed.

En feministisk kampplads

»Gennemblødt« skal have credit for at være humoristisk og veloplagt rent sprogligt og for at lave en rorschach-test på brugte menstruationsbind og finde skjulte patriarkalske strukturer i daggammelt blod. Men dens præmis - at menstruation er skamfuldt og tabubelagt, og at kvinder derfor skjuler deres tamponer - er altså en gang vås.

Det er bare et privat anliggende at menstruere, ligesom det er en privat sag at skjule et kondom i hånden, hvis man skal ud på toilettet og have sex med en kollega. Men bogen definerer menstruation som en feministisk kampplads og kalder free­bleeding, dvs. det at bløde lige ned i trusserne uden bind eller tamponer, for en frihedskamp.

Javel. Mens kvinderne i 70erne kæmpede for retten til fri abort, ligeløn og skilsmisse og for at indtage betydningsfulde poster i samfundet, kæmper unge kvinder nu for retten til at bløde frit i det offentlige rum. En ret, ingen mig bekendt nægter dem.

»Gennemblødt« får mig i det hele taget til at tænke på myten om Narcissus, der selvforelsket sidder og betragter sit eget spejlbillede i søen. Således sidder de to forfattere og betragter blodet i toiletkummen med samme fascination.

Løft blikket d’damer og find jer en rigtig kamp at kæmpe.

Titel: Gennemblødt. En bog om menstruation. Forfattere: Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub. Sider: 180. Pris: 179,95 kr. Forlag: People’s Press.