Jarle får en datter!

Tore Renberg er en af nordens fineste romanforfattere og viser hvorfor i det tredje bind om Jarle Klepp.

»Charlotte Isabel Hansen« er ligesom de første romaner om Jarle Klepp blevet filmatiseret med Tore Renberg selv som manuskriptforfatter. »Jeg reiser alene«, som filmen hedder, havde premiere i Norge tidligere på året. Foto fra filmen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det analytiske, poetiske og abstrakte liv«.

Det er, hvad Jarle Klepp drømmer om, da læseren møder ham i »Charlotte Isabel Hansen«, hvor han studerer Marcel Proust på universitetet i Bergen. Når han altså ikke lige har hed sex med en overklassepige eller hænger ud med sine to venner, der er lige så selvhøjtidelige og litterært forslugne som ham selv.

At den 25-årige Jarle lever sådan et liv undrer ikke, hvis man har læst de to romaner om ham, som Tore Renberg tidligere har skrevet. Her vokser han gradvist ind i en ungdommelig skråsikkerhed og bliver storforbruger af kultur. En kombination, som har ført mangt en ungersvend ind på de humanistiske studier, som Tore Renberg skildrer med skøn satirisk brod.

Men i »Charlotte Isabel Hansen« slås Jarles planer om en »lysende« karriere med Marcel Proust som emne og Theodor W. Adorno som idol ud af kurs en dag i 1997, hvor han får at vide, at han har en datter på syv, som blev undfanget til en fest i en kæmpebrandert - som i øvrigt er beskrevet i den første bog i serien, »Mig og Yngve«.

Nuvel. Da Anette, som den unge mor hedder, skal på en uges ferie til »Syden«, har hun sat datteren på et fly fra Stavanger til Bergen. Og han har bare at passe hende. Og på dagen, hvor Lady Diana skal begraves, henter Jarle lille Charlotte i lufthavnen. Hverken prinsessen eller datteren interesserer ham det fjerneste, og han vil bare videre med sit liv. Mellem siderne og benene på overklassepigen.

Men den verdensfjerne Jarle må selvfølgelig overgive sig til den meget virkelige, opmærksomhedskrævende og vidunderligt blåøjede Charlotte, som er alt det, universitetet ikke er.

En udvikling, der formidles af en forfatter, som ved præcis, hvor grænsen mellem det følelsesfulde og sentimentale går. Og den måde, hvorpå Tore Renberg skriver karaktererne frem - lige fra moren over vennerne til den nye mormor - er heller ikke bare realistisk og poetisk, men også morsomt og sørgmodigt - på én og samme tid.

Det kræver virkelig sin pen, og beundringen tager kun til, når man undervejs mærker, hvordan Tore Renberg også indkredser en større historie om identitet. Om hvordan man bliver sig selv. Om hvordan fortiden er nøglen til forståelse af ikke bare nutiden, men også fremtiden. Og det er naturligvis ikke tilfældigt, at Jarle studerer Marcel Proust, der som bekendt skrev »På sporet af den tabte tid«.

Lyder det fortænkt? Det er det ikke. »Charlotte Isabel Hansen« er derimod en sjov, bevægende og vedkommende læseoplevelse med en fint forløst finale, der ikke skal røbes her. Men som giver abstinenser efter mere. Gid bind fire og fem, der allerede er udkommet på norsk, snart kommer på dansk. Så vi kan se, hvilke konsekvenser Jarles liv med barn og bøger får. For fremtiden.