I sin 6-stjernede anmeldelse skrev Berlingske Tidendes litteraturredaktør, Jens Andersen:
”Jakob Ejersbos unikke prosaværk om ungdom og Afrika har rejst sig omkring os i løbet af 2009. En 1300 sider lang skønlitterær rapport fra vor tidsalders Sodoma og Gomorra, nærmere betegnet Tanzania i 1980erne. Et trøstesløst eksempel på, hvordan vestlig, hvid kultur kan køre ikke kun andre kulturer men også sig selv og sine højt besungne humanistiske værdier i sænk, når begæret får frit spil, og scenen er sat med sex, sprut, stoffer og socialisme af den bundkorrupte, afrikanske slags.
Denne sorthvide apokalypse understreges i »Liberty« med Ejersbos konsekvente brug af to fortællere. Et genialt greb, som følges helt til dørs i den 700 sider lange roman og intet sted slingrer det mindste. De to stemmer tilhører afrikanske Marcus og danske Christian. To jævnaldrende drenge, der hver på sin entreprenante måde forsøger at få sig et liv i det tiår, romanen varer, og som møder hinanden, straks efter at Christian er landet i Tanzania i 1980 med far, mor og lillesøster, der endnu tror på lykken.
Ejersbos prosatone, der bæres af stor mundtlighed og mange replikker, er på én gang hyperenkel og ladet med gestik og betydninger. De konstante spring mellem de to unge mænds vidt forskellige bevidsthedsniveauer gør læseoplevelsen utrolig levende og dynamisk. forfatterens intuition og dobbeltforståelse af såvel Afrikas som ungdommens sjæl løfter stedvis fortællingen så højt op og dybt ind i læserens fantasi, at man lettere hallucineret hører både Karen Blixen og Michael Strunge messe i baggrunden. Aristokratisk punk! Er det det, vi skal kalde Ejersbos prosa?
Som talerør for ungdommen til alle tider har »Liberty« en chance for at blive klassiker og måske endog gå hele vejen, videre op i verdenslitteraturen i vores globaliserede tidsalder. Ærlig talt, hvem skriver lignende bøger ude i verden? Og hvornår har vi sidst set en dansk forfatter træde ind på den store verdens scene og lege så dristigt med kontinenternes kultur?
