Jagten på Himmlers håndlangere

I 1944 oprettede SS-lederen Heinrich Himmler organisationen »Varulvene«, der skulle kæmpe mod De Allierede - selv efter nederlaget. Amatørhistorikeren Erland Leth Pedersens bog om »Varulvene« har stor underholdningsværdi.

Illustration af en opgravning kort efter befrielsen af et nedgravet våbendepot på Sjælland. Fold sammen
Læs mere

SS-lederen Heinrich Himmler etablerede i sensommeren 1944 små grupper, der skulle bekæmpe De Allieredes tropper med alle midler og til sidste åndedrag og blev kaldt »Varulve«. Grupperne fik ikke nogen militær betydning, men myten om disse nazistiske modstandsgrupper blev ved med at leve. Også i Danmark opstod der rygter om nazistiske varulve-grupper, der ville kæmpe, også efter befrielsen i maj 1945. Politimanden Erland Leth Pedersen har på et støvet loft på Politigården funder arkivalier, der viser, at der faktisk var planer om en organiseret varulve-bevægelse i Danmark.

Hovedpersonen i fortællingen er den tyske nazist Horst Paul Issel. Som ganske ung kom han ind i det tyske sikkerhedspoliti, SD, der blev en vigtig del af nazisternes mordmaskine og blandt andet tog sig af hemmelige operationer. Han blev brugt af nazisterne til krævende opgaver i både Jugoslavien og Spanien, før han i 1944 blev medlem af specialgruppen SS Jagerverbande 502, som nazisten Otto Skorzeny stod i spidsen for.

Fotografi af Horst Paul Issel, SS-manden der organiserede »varulvene« i Danmark Fold sammen
Læs mere

Denne kommandogruppen befriede bl.a. Italiens leder, Benito Mussolini, efter dennes tilfangetagelse og udførte andre spektakulære aktioner. Skorzeny gav Issel ordre til at oprette en dansk varulve-bevægelse, og i september 1944 kom Issel til Danmark. Her indtrådte han i den berygtede Petergruppe, der begik terror mod danskere og forfulgte modstandsfolk. Issel fik snart kommandoen over gruppen og rekrutterede folk til sin varulve-bevægelse, og han organiserede nedgravning af våben. Det lykkedes Issel at flygte ved befrielsen i maj 1945, og først i 1949 blev han arresteret i Tyskland og udleveret til Danmark, hvor han blev sigtet for ansvar for 75 sager om blandt andet snigmord og bombesprængninger. Under sit fængselsophold i Danmark berettede han om varulvebevægelsen, og det er denne forklaring, Erland Leth Pedersen bruger sammen med andre afhøringsrapporter.

Issel forklarede i sin beretning, at varulvene i Danmark skulle sabotere fjendens militære anlæg og anrette så meget skade som muligt. Man regnede med, at det ville blive Sovjetunionen, der befriede Danmark, og varulvene skulle fortsætte kampen mod sovjetiske tropper. Ifølge Issels forklaring var varulvene organiseret med små grupper i hver landsdel. Flere af gruppens medlemmer havde fået uddannelse i Tyskland, og netværket bestod af godt 100 mand. Man havde en central radiosendesation lidt nord for Aalborg, der organiserede kommunkationen.

Issel satte også navne på organisationens medlemmer, kendte danske nazister som Henning Brøndum, Paul Lensing, Kaj Bothildsen Nielsen og Ib Nedermark Hansen, og der var et stort sammenfald mellem Petergruppen og varulvene. Der var tale om hårdkogte danske nazister, der havde været med til at myrde og torturere danske frihedskæmpere, og der var fremskaffet falske identitetspapirer til de 100 mand ved hjælp af Erik Victor Petersen, der var leder af Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og senere af Hipokorpset. Hele operationen blev finansieret af tyskerne, og Issel fik, ifølge forhørsrapporten, delvist pengene udleveret af rigsbefuldmægtig Werner Best.

Nye oplysninger om gruppen

Afhøringsrapporter over de kendte danske nazister i Petergruppen bragte også nye oplysninger frem om varulvegruppen, for Henning Brøndum og blandt andre Kaj Bothildsen Nielsen fortalte politiet, at de havde haft planer om at udføre terroraktioner i tilfælde af sovjetisk besættelse. De fortalte, at de havde talt med den tyske leder af Petergruppen, Otto Schwerdt, der havde haft ledelsen, før Issel havde overtaget den, om deres planer, og at denne derpå havde orienteret den tyske leder af det tyske sikkerhedspoliti i Danmark, Otto Bovensiepen. I november 1944 var de tyske medlemmer af Petergruppen blevet trukket væk fra Danmark for at kæmpe i Ardenneroffensiven, og på samme tid ankom Issel, der instruerede Petergruppens danske medlemmer om sine planer.

Artikel fra B.T. fra 16. maj 1946 om »varulve« og deres påtænkte aktioner. Fold sammen
Læs mere

Brøndum bekræftede også, at der var nedgravet våben og sprængstoffer til senere aktioner. Ifølge Brøndum ville man rette aktioner mod offentlige bygninger og bl.a. sprænge Politigården i luften, men der kom aldrig noget ud af disse planer, for de fleste danske nazister fra Petergruppen blev arresteret og en række af dem henrettet. Imidlertid kan Erland Leth Pedersen med udgangspunkt i forhør over disse danske nazister fastslå, at varulvene var velorganiseret i dansk-nazistiske kredse, og at der tillige var et samarbejde med den tysk-nazistiske efterretningstjeneste Abwehr.

Også Skorzeny fortalte under sin fængselstid i Tyskland efter krigens slutning til danske politifolk, at der havde været planer om varulve i Danmark, som han var involveret i, og han bekræftede, at man havde nedgravet våben og sprængstoffer.

Gravede våbnene ned forskellige steder

Ifølge Issels detaljerede forklaring havde han fået sine varulve til at grave våben ned forskellige steder i landet, og som bilag i sagen lå kort med skitser over nedgravningssteder. Hvad ville være lettere end at efterprøve sagen ved at grave de steder, hvor skitserne klart viste nedgravet depoter? Bevæbnet med 15 kort fra diverse forhørsrapporter fik Erland Leth Pedersen politiets accept af at gå på jagt efter disse depoter. Første forsøg foregik ved Agtrup Vig ved Kolding. Ud fra den gamle skitse og med lidt hjælp fra Google Maps kunne han identificere nedgravningstedet. Kaj Bothildensen Nielsen havde lavet skitsen og skrevet: »...fra Andersens gård ad markvejen i retning af stranden findes en slugt, på den nordlige side af slugten, en meter syd for det østlige træ, findes depotet.«

Illustration af en opgravning kort efter befrielsen af et nedgravet våbendepot på Sjælland. Fold sammen
Læs mere

I sin Ford Mondeo kørte Erland Leth Pedersen derefter i september 2012 til Kolding og kontaktede ejeren af gården og jorden og fik tilladelse til at grave på stedet. Der var ti mand om gravearbejdet, og man brugte detektorer for at finde frem til metal i våbnene, men forsøget gav ikke resultat.

Det var selvfølgelig en alvorlig skuffelse, og Erland Leth Pedersen måtte vende tilbage til dokumenterne for at finde ud af, hvad der var sket. Først da læste Leth Pedersen i en rapport i det delvist lukkede efterretningsarkiv fra besættelsestiden Stockholmsarkiv, at depotet ved Kolding var blevet gravet op i 1945. Senere tilkomne arkiver og avisartikler viste efterhånden, at de fleste våbendepoter var fundet og gravet op i tiden kort efter befrielsen.

De fleste tyske nazister slap forunderligt billigt. Otto Bovensiepen, der som chef for det tyske sikkerhedspolitiet i Danmark havde haft ansvaret for mord og tortur og havde sanktioneret varulveaktionen, blev løsladt i 1953. Otto Schwerdt, der havde ledet Petergruppen, blev også løsladt i 1953 og døde i 1975. Otto Skorzeny havde rang af SS-Standartenführer i Waffen-SS og havde kæmpet på Østfronten. Han blev derefter chef for en række dristige og hemmelige aktioner, herunder Operation Greif, der gik ud på, at tyske soldater skulle infiltrere bag fjendens linjer og udføre sabotage, og endelig blev han i sidste fase involveret i varulve-aktionen. Skorzeny blev fængslet, men undslap i 1948 fra fængslet og holdt sig derefter på fri fod i Frankrig, Spanien og Irland til sin død i 1975. Horst Paul Issel slap også løs, i 1953, og blev siden anvendt af CIA til agentvirksomhed under Den Kolde Krig.

Underholdende fortælling

Erland Leth Pedersen fandt aldrig selv nedgravede depoter, men bogen er underholdende, som nu engang bøger om jagten på nedgravede skatte og hemmeligheder er det. Det er ikke en bog, der lever op til faghistoriske standarder, men forfatteren beskriver også sig selv som amatørhistoriker og med sin farverige skildring af jagten på de danske varulve har han sandsynliggjort, at der reelt var tale om et netværk af varulve, og at der var nedgravet et stort antal våbendepoter. Men først og fremmest skal man læse bogen som en underholdende skildring af jagten på de gamle nazisters netværk.

Politimuseet viser for tiden også en udstilling, der, ligesom bogen, kaster nyt lys over »varulvene«.

Hvad: De danske varulve. Forfatter: Erland Leth Pedersen.

Hvor meget: Sider: 224. Pris: 250 kr.

Forlag: Politikens Forlag.