Intet nyt fra den kreative klasse

Debatbog.´»Identitet og vold« Den indisk-amerikanske nobelpristager Amartya Sens første bog på dansk overbeviser ikke om, hvorfor nogen skulle bruge penge og tid på den, når man kan få den ægte vare for samme pris.

Amartya Sen hedder en tidligere nobelpristager i økonomi. Han er født i Indien og professor i Cambridge i England og på Harvard University i USA og kollega med Samuel P. Huntington, ham med »Civilisationernes sammenstød«. Amartya Sen har skrevet en bog mod sin kollega, en anti-Huntington. En klog bog. Men også en temmelig kedelig bog. Sådan behøvede det jo ikke være, men Sen er ikke ligefrem en Huntington, og nu kan enhver forvisse sig om forskellen på de to analytikere af verdens sande tilstand. Huntington skriver direkte og uden noget som helst forsøg på at være god eller flink, hvorfor han da også bliver vedkommende og farlig for den etablerede orden. Sen er derimod både sent ude og for nysselig til at betyde noget i den virkelige verden. Amatya Sen er en professoral udgave af Richard Florida, ham med »Den kreative klasse«, og vil formentlig gå i glemmebogen endnu hurtigere.

Emnet er ellers spændende nok: Hvordan undgår vi Tredje Verdenskrig? Amartya Sens bedste bud er, at vi skal holde op med at putte hinanden i kasser, altså vurdere hinanden ud fra fordomme, sådan at f.eks. muslimer opfattes som muslimer qua deres religion. Folk og mennesker er mere og andet end deres religion, påpeger professoren, og deres identitet er ikke skabt af deres tro alene. Rigtigt nok. Han fremhæver de mange muslimer, der tilfældigvis er muslimer af religion eller vane, men som sagtens kan mene mange forskellige ting om alt muligt andet. Det samme gælder naturligvis kristne, hinduer, vegetarer eller seriemordere.

Religionen er heller ikke givet for evigt, men ideelt set udsat for oversættelse og menneskelig evaluering, selvom religion i Sens øjne er gået hen og blevet »vor tids gift«. Således gør vi moderne mennesker os skyldige i en manikæisk opdeling mellem »dem mod os« Vesten vs. Antivesten mens vi med Huntingtons hjælp spærrer hinanden inde i civilisationer. Konsekvensen er faktisk, at der ikke findes civilisationer, kun kulturer eller i sidste ende individer. Vi er forskellige på forskellige måder«, som det så lyrisk hedder om mennesket, dette brutale dyr.

Forfatteren er lyriker, hør blot denne poetiske passus: »Ligegyldigheden over for vores tilknytningers mangfoldighed og behovet for valg og overvejelse formørker den verden, vi lever i.« Smukt. Eller denne også i afdelingen for sød musik: »Ved at modstå den formindskning af mennesker, som denne bog har beskæftiget sig med, kan vi ogsååbne muligheden for en verden, der kan overvinde erindringen om dens plagede fortid og undertrykke usikkerhederne i dens vanskelige nutid.«

Til superindivider
Alt dette finder nogle meget dybt, andre meget lavt. Men nyt det er det i hvert fald ikke. Amartya Sen melder sig i koret blandt dem, der henvender sig til alverdens superindivider dialogiske, sameksisterende, mangfoldige på trods af, at de næppe lytter, hvis de da overhovedet findes. Amartya Sen er naturligvis selv et eksemplarisk superindivid. Hans identitet er delikat sammensat og uhyre avanceret. Som professor ved flere universiteter rejser han kloden tynd og giver foredrag og skriver bøger, der fluks oversættes til alverdens tungemål, om det globale behov for en post-national og post-civilisatorisk identitet, en hybrid af alt og allesteder, og det er svært ikke at blive misundelig på mandens air miles og hans store kendskab til verdens basar.

Men det er også frelst at høre på i længden. Amartya Sen er en maskeret præst i godhedsindustrien, altså endnu en besserwisser fra det akademiske high society. Hans og ligesindedes problem er jo, at hvis man vil sige noget interessant, må man generalisere. Det er netop, hvad der gør Samuel Huntington aktuel og Amartya Sen uaktuel. Huntington tager slagsmålet, Sen viger udenom. Må jeg derfor anbefale læseren at bruge klejnerne på den ægte vare frem for dette forsinkede suk fra den kreative klasse.