Der står en kold vind ind gennem siderne i Iben Mondrups nye roman, »Godhavn«, det piber og rusker, og man skutter sig under ordene, der ligger som et stramt knyttet tæppe og holder den værste kulde for døren. Al denne gennemtræk og kølighed kunne ligne en fejl i konstruktionen, men er det ingenlunde. Der er sprækker og utætheder i ethvert tilsyneladende velanlagt liv, og Mondrup formår på forunderlig vis at genskabe det mangelfulde, det fejlbarlige, det forlorne i dette tidsbillede af tilværelsen for en dansk udflytterfamilie i Grønland for omkring 30 år siden.
»Godhavn« er med andre ord som et fotografisk pletskud af virkeligheden, udtrykt gennem tre forskellige fremkaldelser af stort set samme motiv: man følger tre søskendes syn på nogenlunde de samme begivenheder gennem et år i en lille bygd på Diskoøen i det vestlige Grønland.
Historien indledes med en ildevarslende prolog, der ligger som en dyster bagtanke under den fortsatte læsning, men ellers er bogen bygget op som tre lange novellelignende fortællinger med hver sit fokus på henholdsvis Bjørk, Knut og Hilde. De tre søskende oplever hverdagen fra hver sin højde og horisont, og tilsammen giver dette ganske simple patchwork en dybere forståelse for sandheder og løgne, relationer og relativitet.
I første del følger man den cirka 7-årige Bjørk, der er en gesjæftig og udadvendt ung dame. Hun går som sine søskende i skolens danske del og er derfor ikke sammen med sin grønlandske hjerteveninde, Karline, hvilket påvirker forholdet. Hun søger nye venskaber blandt de to-fire elever, der går i klassen, men det bliver aldrig helt det samme, ikke mindst fordi de danske flytter til og fra, og venskaber aldrig får lov at bestå.
Børnenes ensomhed eller alenehed er et livsvilkår i deres små liv, ikke mindst for 12-årige Knut. Han er indadvendt og sårbar, og han vil helst bare læse bøger og skrive lange breve til vennen René, der er flyttet tilbage til Danmark. Hans spirende seksualitet gelejder ham ind i en jomfruelig forelskelse til en af lillesøsterens veninder, akkurat som storesøsteren, den 15-årige Hilde, falder for den jævnaldrende, halvt grønlandske Johannes, der er Knuts ven.
Hilde er farens øjesten og også det af børnene, der tager med på hundeslædeture, rypejagt og fiskefangst. Men forholdet til Johannes gør hende hudløs og udsat for forældrenes misbilligelse, trods deres egne eskapader og forstillede forståelse af folk og fæ.
Denne forlorne godhed hos de voksne træder des tydeligere frem, jo flere vinkler på sandheden man får gennem de tre børns blik for både det banale og det brutale. Forholdet mellem grønlændere og danskere behandles spidst og spydigt, den altfortærende sladder gengives naivt, men nådesløst, og den barske hverdag med fuldskab og frådende slædehunde registreres råt og realistisk.
Mondrups store force er hendes blik for detaljen og vinklen. Selv det mest barnligt banale, set gennem Bjørks øjne, giver mening i et større perspektiv, når der sættes spot på motivet gennem mere modne betragtninger fra den ældre bror og endnu ældre søster. Og midt i al gennemtrækken af kulde, savn, vrede og afmagt blusser en stærk flamme af sprogligt og psykologisk overskud. Det gør »Godhavn« til en meget vellykket roman.
Titel: Godhavn. Forfatter: Iben Mondrup. Sider: 272. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.
