I ukendte zoner

Lars Handesten forener rejselyst og eftertænksomhed i 23 tekster fra Rusland, Kina og de eksistentielle grænseområder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når noget fjernt, fremmed og uforståeligt skal karakteriseres, er talemåden »En by i Rusland« et nærliggende bud. Som titel på litteraturlektoren og anmelderen Lars Handestens essaysamling giver vendingen et klart signal. Hans 23 tekster bevæger sig i meget forskellige retninger, men alle sammen former de sig som en slags udforskninger eller opdagelsesrejser i ukendte områder.

Som en slags opvarmning stiger den gamle interrailer Lars Handesten på pendlertoget, der unægtelig er svært forsinket, og erklærer sin rejselyst: »Åh, jeg længes efter store togrejser mættet med opbrudsstemning, bevægelse og nye horisonter.«

Ekkoet efter de store rejseskildringer i dansk litteratur, et af forfatterens specialer, er ikke til at overhøre.

Rusland og Kina leverer stoffet til to af bogens fire afsnit, og alene de sproglige barrierer skaber de bedst tænkelige vilkår for udforskningen af fremmedheden og fremmedfølelsens væsen, samtidig med at genkendeligheden hele tiden indgår i oplevelsen. På steder med navne som Krasnoslobodsk, Tjeljabinsk og Nizjnij Novgorod har forfatteren alle muligheder for at fundere over, hvad det vil sige at være ankommet til »en by i Rusland«. Hvorledes de relativt udramatiske episoder og iagttagelser hele tiden sætter overvejelser af mere principiel, litterær eller eksistentiel karakter i gang, illustreres også fint af Shanghai-kapitlerne om at være »manden i mængden« og om at køre med elevator op i Babelstårnet eller Shanghai World Financial Center.

Ved siden af teksterne fra Rusland og Kina rapporterer Lars Handesten både stemningsfuldt og eftertænksomt fra de særlige grænseområder mellem natur og storbycivilisation, hvor fuglekiggere og lystfiskere færdes, og han runder bogen af med nogle tekster fra de eksistentielle zoner, hvor overvejelserne om liv og død bliver meget nærværende. »755 gram« er en gribende tekst om at få en søn, der er alt for tidligt født, og endelig bliver kikkerten i et afsluttende kapitel helt konkret vendt imod forfatterens eget indre, og bogen klinger ud på påmindelsen om livets foreløbighed. Det er på en måde rejseeventyrets store ring, der bliver lukket.

Omkring halvdelen af teksterne i »En by i Rusland« har tidligere været offentliggjort, men bevægelserne i de mange retninger hænger fint sammen. Lars Handesten er en god iagttager, skriver ubesværet og tænker interessant nok til at være stimulerende rejseselskab hele vejen igennem.