I Gandhis udtrådte sandaler

Gandhis liv og politiske betydning er behandlet i et utal af bøger. Derfor skal der noget nyt til, hvis man skrive en biografi om ham.

Det løser Zac OYeah , der er finne og opvokset i Sverige, ved at gå i Gandhis fodspor og drage rundt i Indien. Det kommer der ikke meget godt ud af. Interviews med personer, der ikke har noget at bidrage med. Forvirrende spring i kronologien, upræcise beskrivelser og mere af samme skuffe. Lad os tage et blandt mange eksempler: en så vigtig proces som etableringen af ikke-samarbejdskampagnen vendt mod det britiske kolonistyre, der begyndte i 1920, behandles ikke på en måde, så læseren får et blot nogenlunde klart billede af konflikten. Det bedste ved bogen er beskrivelsen af familien. Godt nok er den spredt og sporadisk, men den giver trods alt et indtryk af, at Gandhis anti-modernisme prægede hans behandling af kone og børn.