Den journalistiske politikerbiografi som genre er en kilde til dyb undren. Livet udspilles tilsyneladende i et politik-, kultur- og historieløst rum. Den biograferede politikers begivenhedsløse barndom, begivenhedsløse ungdom og i det store og hele begivenhedsløse manddom gennemgås minutiøst, men den tid, personen lever og handler i, dens politiske og sociale brydninger, dens åndelige fysiognomi, dens kulturelle drivkræfter er fuldstændig fraværende. Modsætningen finder vi i den kvalificerede historikerbiografi som Bo Lidegaards om Jens Otto Krag.
I princippet skiller Niels Krause-Kjærs bog sig ikke ud fra denne klublitteratur, som metodisk og indholdsmæssigt egentlig blot er en videreudvikling af den portrætartikel, vi allerede har læst i søndagsaviserne. Men Krause-Kjær er en dygtigere skribent, kræver mere af sig selv og ved mere om det politiske miljø indefra end de fleste andre journalistiske klublitterater, så han er også bedre til at dramatisere bagatellerne.
Krause-Kjær kan dramatiseringens teknik så godt, at første halvdel af bogen stedvis virker lettere komisk. Den virkning risikerer man, når man sprogligt gør noget meget mere dramatisk, end det faktisk er. Eksempelvis, hvis man skildrer et møde på Odense Banegård mellem to rivaliserende VUere, som var det manuskriptet til en Sergio Leone-film.
Ikke desto mindre hæver Krause-Kjærs bog sig på andre måder over de fleste i genren. Det bliver tydeligt fra cirka midt i bogen, hvor vi er nået fra bataljerne i Græsted-Gilleleje Kommune til Lars Løkkes tid som amtsborgmester, kronprins i Venstre, minister og statsminister, samt en alt for udførlig gennemgang af bilagssagen.
Da der bliver noget af større betydning at skrive om, bliver stilen rolig, og Krauses grundige research, hans nøjagtighed og hans betydelige kendskab til de politiske cirklers anatomi kommer til sin ret. Det er her på de sidste 150 sider, vi får et politisk portræt, der duer til noget. Visse detaljer fra de første 120 sider hører naturligvis med til fundamentet.
Dette solidt underbyggede portræt forestiller en mand, der har tømmeret i sig til at blive en politisk leder af format. I særklasse politisk begavet. Hyperaktiv. Hidsig. Og snusfornuftig. Udstyret med den magtvilje og lidenskab i forfølgelsen af de politiske mål, der karakteriserer den stærke, resultatorienterede politiker.
Intellektuelt set mindre interessant end Anders Fogh Rasmussen, men den liberale snusfornuft kan måske bringe ham nok så langt i en dansk sammenhæng, hvis hans dominerende ego vel at mærke ikke slår ham af banen. I næstsidste afsnit, hvor han selv får ordet, viser han en præcis forståelse for de udfordringer, der venter verden og Danmark i den. Krause-Kjær underbelyser på ingen måde de sider i Løkkes personlighed, som vi traditionelt vil kalde de svage. Så meget desto stærkere står figuren, og statsministeren, der ikke har været glad for, at bogen skulle skrives, men som vist godt kan være tilfreds.
Læs første kapitel gratis her på berlingske.dk
