Hvordan man overlever at arbejde i New Yorks rådne restaurationsverden

Stephanie Denlers "Sødbitter" er et barskt og beskt generations- og storbyportræt.

Cover Fold sammen
Læs mere

 

Smagen af sprogligt overskud og litterær umami gennemsyrer amerikanske Stephanie Danlers debutroman, »Sødbitter«, der er en fersk, fræk og (lomme)filosofisk tour de force ind i en både respektindgydende, forrygende, rodet, overrumplende og rådden restaurationsverden. Som i et kammerspil om livet bag kulisserne får forfatteren sat en mere eller mindre skjult verden i scene og samtidig skabt et krydret portræt af en storby og dens søgende sjæle.

Det er fermt og fængslende forfattet, og romanen er bedre end både titel og omslag lader ane. Umiddelbart ligner og lyder den som en tam og tøset romantisk tørvetriller, og det er synd, for bogen er andet og mere end det.

Handlingen foregår mestendels på en eksklusiv restaurant i New York, hvor den unge Tess ankommer uden megen anden bagage end ønsket om at komme langt væk fra sit ophav og grundlægge en karriere i The Big Apple. Hun finder et værelse i Williamsburg og får job som bagtjener i et skarpt hierarkisk erhverv, hvor hun må kæmpe for at blive set og hørt og overleve.

På jobbet bliver hun hurtigt taget under den magtfulde seniortjener Simones vinger, hvilket giver hende visse fordele, men også sætter hende i en sårbar situation i forhold til de andre kolleger og giver udfordringer pga. Simones ikke helt gennemskuelige dagsordner. Tess håber imidlertid på at kunne udnytte det langsomt spirende venskab til at komme tættere på bartenderen Jake, som Simone tydeligvis kender indgående.

Før, under og efter at det når så vidt, kører Tess hårdt på, ikke kun i forhold til at klare det fysisk og psykisk krævende job og forbedre sine karrieremuligheder, men også i forhold til at feste igennem med resten af holdet, når restauranten lukker og medarbejderbaren åbner. Tess går flere gange planken ud, hun drikker sig fra sans og samling, snuser baner i en lind strøm af hvidt pulver, dyrker svedig sex og går i gulvet.

Trekantsdramaet mellem Jake, Tess og Simone er sødsuppehistorien, der formentlig er tænkt som bindeled for den større historie om det sært hierarkiske, klasseløse samfund, som restauranten er en metafor for, hvor tjenerne er unge med en halv eller hel uddannelse bag sig frem for datidens mere klassiske tjenersegment, og hvor eksistentielle overlevelsesstrategier af forskellig art er enkeltindividets primus motor.

Hvis romanen kun handlede om Tess’ mere eller mindre skidne eventyr, ville man sidde tilbage med en fad laksefarvet fornemmelse i samme nuance som bogens smudsomslag og med følelsen af at have spildt sin tid. Men Danlers rå beskrivelser af hverdagsvirkeligheden i den fiktive restaurant – der er inspireret af hendes egne erfaringer som tjener på flere newyorkerrestauranter – er fremragende. Og selve beskrivelsen af panikken, der flammer op som en overophedet frituregryde, da sundhedsmyndighederne melder deres ankomst, er kostelig.

»Sødbitter« er et barskt og beskt generations- og storbyportræt, en (a)moralsk og stærk destruktionshistorie og en usødet og (u)romantisk kærlighedsfortælling i ét, bagt sammen med et mere end almindeligt velsmagende sprog. »Sødbitter« er umami på skrift, en anelse fersk og usaltet, men ganske mættende.

Titel: Sødbitter

Forfatter: Stephanie Danler. Oversætter: Ulla Oxvig. Sider: 400. Pris: 250 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.